Skinkesteg stegt i
en stegeso / Rômertopf med masser af grønsager og krydderier. Helstegt skinke giver
dejligt, saftigt kød og der bliver en pragtfuld sky til sauce.
Til 6 personer. Tilberedningstid:
2½ time.
# Ingredienser
1½ kg skinke uden
ben, men med svær
groft salt, peber
fra kværn
1 tsk paprika edelsüss
1 bdt forårsløg (ca.
150 g)
2 fed hvidløg
2-3 grønne
peberfrugter
1-2 grønne chili
250 g tomater
2 kviste persille
½ bdt purløg
* Tilberedning
1. Læg stegesoen i
koldt vand i 10 min.
2. Rids sværen i
rudemønster og gnid den med rigeligt salt og peber.
Drys paprika over.
3. Pil løgene og
skær dem i tynde skiver.
Hvidløgsfeddene skal
forblive hele.
Rens peberfrugterne,
fjern kernerne og skær frugtkødet i tynde strimler.
4. Lad chilipebrene
være hele, skær stilkenden fra og skrab kernerne ud.
Læg dem i koldt
vand.
5. Hæld tomaterne
over med kogende vand, så det dækker.
Lad dem stå 1 minut.
Flå dem og skær dem 1 eller 2 gange over.
6. Læg grønsagerne
(også de hele hvidløgsfed og chilipebre) i stegesoen.
Anbring stegen oven på.
Bind persillekviste
og purløg sammen og læg det øverst.
7. Læg låg på
stegesoen og stil den midt i en kold ovn, som indstilles på 225 °C.
Lad stegen stå i
ovnen i 1 time og 45 min.
8. Tag stegesoen ud
af ovnen.
Tag stegen op og
stil den på grillristen under en varm grill, til sværen er gylden og sprød.
9. Skinkestegen
serveres med grønsager og stegesky i samme skål.
Giv flûte til.
Tips
Flæskestegen har
mange traditioner omkring sig, bl.a. det sure og søde tilbehør - asier, gelé
osv. Prøv til en afveksling denne forfriskende frugtmos, som det kun tager et
øjeblik at lave.
1 liter friske eller
frosne tranebær (cranberries) køres gennem kødmaskine, blender eller
universalhakker sammen med to store usprøjtede appelsiner, skåret i terninger
med skræl og det hele. Når frugten er jævnt hakket, røres 250 g (3 dl) melis i
- måske lidt mere efter egen smag.
Denne mos kan
serveres straks eller fryses ned til senere brug. Smager fint til den fede
flæskesteg samt til alle former for fjerkræ og vildt.