Logo

Skinke à la creme

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Skinke à la creme 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 20 min. Gratinering: 3-4 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. 
4 personer. 

 
# Ingredienser til Skinke à la creme
8 skiver, ½ cm tykke, letsaltet, kogt skinke
½ dl portvin eller madeira

 
Sauce:
1 løg
1 gulerod
15 g smør
3 tomater
¼ l piskefløde
½ dl kalvefond eller lys bouillon
salt og peber
Endvidere:
4 spsk friskreven parmesan
Ovnfast fad eller tallerkener
*
Sådan laves Skinke à la creme
1. Sæt ovnen på 250 °C.

 
2. Pil løget og skær det i meget små tern.
Skræl guleroden og skær også den i meget små tern.
Svits grønsagerne i en gryde i smørret, uden at de tager farve.

 
3. Skold og flå tomaterne. Skær tomatkødet i tern og kom det i gryden.
Tilsæt piskefløde og kalvefond (bouillon), og lad saucen koge småt ca 10 min. under låg.
Krydr med en anelse salt, (skinken er salt) og peber.

 
4. Fordel skinkeskiverne på et fladt ovnfast fad, eller på ovnfaste tallerkener.
Dryp skiverne med portvin (madeira) og sæt fadet (tallerkenerne) i ovnen et par min., til skiverne har fået lidt varme.
Tag fadet (tallerkenerne) ud og sæt ovnen på grill.

 
5. Kom 1-2 skefulde af den varme sauce over hver skinkeskive, de må ikke svømme.
Drys parmesanosten over og gratiner skinken 3-4 min. på øverste ovnrille.
Server straks med letkogte grønsager, fx broccoli, spinat eller ærter, eller Grønsager, smørdampede til.

 
Tips: Se Kalvefond eller Hønsebouillon.
Både Skinke, bouillonkogt og Skinke, kogt kan bruges til retten.
Skinken skal være sart rosa, og skiverne bør skæres ca ½ cm tykke.

 

Se alle de bedste opskrifter med Skinke

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 6.058 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her