Logo

Skaldyrssalat

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Skaldyrssalat 

 
Frokost Forret. Arbejdstid: 45-60 min. afhængigt af om der anvendes friske eller frosne skaldyr Kogetid, blæksprutter: 20-40 min. Marinering: mindst ½ time. Svær at lave. Høj pris. 6 personer. 

 
# Ingredienser til Skaldyrssalat
500 g små friske blæksprutter eller frosne, optøede
400 g nordsørejer med skal (frosne, optøede)
500 g kogte krebs (evt. frosne, optøede med skal)
4-5 store, friske kammuslinger eller ca 200 g frosne, optøede uden skal

 
Marinade:
1½ dl olie
3 spsk citronsaft
1 fed hvidløg
salt og peber

 
Endvidere:
1 salathoved
14-16 små sorte oliven
½ citron
2 spsk hakket persille

 
Til kogning:
citronsaft
salt og peber
15 g smør
*
Sådan laves Skaldyrssalat
1. Gør friske blæksprutter i stand. Se Blæksprutte.
Frosne blæksprutter skal blot tø igennem.
Kog dem i letsaltet vand med lidt citronsaft i 20-40 min. afhængigt af størrelsen.
De skal være nemme at skære i.
Skær de afdryppede blækspruttekroppe i ½ cm tykke ringe og armene i mindre stykker.

 
Marinade:
2. Bland olie, citronsaft og knust hvidløg.
Smag til med salt og peber.
Hæld marinaden over blæksprutterne og lad dem trække heri mindst ½ time.

 
Skaldyr.'
3. Pil rejerne. Pil også krebsene, men lad hovedet blive på 6 af dem.
Skær de øvrige krebsehaler en gang igennem på langs og fjern den sorte streng, som går midt gennem halen. Det er tarmen.

 
4. Rens og åbn de friske kammuslinger. Se Coquilles Saint-Jacques.
Frosne muslinger skal blot tø igennem og trykkes tørre.
Læg dem i en lille gryde sammen med smørret, 1 spsk citronsaft, salt og peber og kog dem ca

 
5 min. ved svag varme.
Lad dem dryppe af og skær dem i skiver.

 
Anretning:
6. Skyl salathoved et og slyng det tørt.
Riv det i strimler og fór en salatskål.
Læg blæksprutter, rejer, krebs, kammuslinger og sorte oliven på.

 
7. Læg de 6 krebs med hoveder ovenpå, hæld marinaden fra blæksprutterne over salaten og pynt med tynde citronsnitter og hakket persille.
Server retten med tynde skiver ristet brød eller Flûtes

 
Tips: Salaten kan varieres med andre skaldyr. Fx hummerhaler, blåmuslinger eller krabbekød.
Salaten kan laves med friske skaldyr, men frosne er en både lettere og hurtigere løsning her, hvor det ret kraftige selskab ikke levner plads til nuancer.

 

Se alle de bedste opskrifter med Skaldyr

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 6.307 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her