Logo

Simremad Forår

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Simremad Forår

 
Her er simremad med masser af gode grønsager og krydderurter. De kødstykker, der skal simre 1-3 timer, kan som regel købes for små penge, og smagen er stor. Lav gerne en dobbelt portion og fyld i fryseren til nemme dage.
Alle opskrifter er til 4 personer, hvor andet ikke er nævnt. Er I kun to Simremad Forår, så halver opskriften

 
Indholdsfortegnelse:
Kalvesteg rullet med nødder og krydderurter
Kalvehjerteragout med timian og citron
Langtidsstegt oksebov med rosmarinkartofler
Nakkekam i gryde med sennep og kørvel.

 

Langtidsstegt oksebov med rosmarinkartofler

Kødet skal helst marineres 1 døgn inden tilberedning.
Arbejdstid: 1 time. Marinering: 12-24 timer. Koge/stegetid: 2½-3½ time. Fryse-egnet.

 
# Ingredienser til oksebov med rosmarinkartofler:
1 kg oksebov uden ben
25 g smør eller 2 spsk olie
1 løg (fintsnittet)
1 fed hvidløg (fintsnittet)
2 gulerødder (i skiver)
2 stilke bladselleri (i skiver)
¼ liter bouillon eller vand
saucejævner
salt og peber

 
Marinade:
1 dl øl
1 skalotteløg (fintsnittet)
2 fed hvidløg (fintsnittet)
1 spsk soja
1 tsk dijonsennep
salt og peber

 
Rosmarinkartofler:
1 kg kartofler
1 usprøjtet appelsin
2 spsk olie
frisk rosmarin
salt og peber
*
Sådan laver du oksebov med rosmarinkartofler:
Bland marinade-ingredienserne sammen.
Læg kødet i marinaden (f.eks. i en frysepose) og læg den i køleskabet 12-24 timer.

 
Tag kødet op af marinaden og brun det i en stegegryde med smør og/eller olie.
Tag kødet op og steg løgene 5 min.
Tilsæt hvidløg og urter og steg 5 min. under omrøring.
Læg kødet tilbage i gryden og si marinaden over.
Tilsæt bouillon og sæt gryden i ovnen ved 1 00 °C i ca. 3 timer.

 
Vask kartoflerne og skær dem i halve.
Vend dem sammen med fintrevet appelsinskal, olie, rosmarin, salt og peber og bag dem i ovnen ved 200 °C i ca. 25 min.

 
Tag kød og urter op og hold dem varme.
Jævn sauce, smag til med salt og peber og si den over i en varm saucekande.
Skær kødet i skiver og anret med urter og kartofler.

 
Tips: Du kan også lade retten simre under låg på komfuret ca. 2 timer.

 

Nakkekam med sennep og kørvel

Arbejdstid: 45 min. stegetid: 1 time og 15 min. Fryse-egnet

 
# Ingredienser til Nakkekam med sennep og kørvel:
800 g nakkekam
3 spsk hvedemel
25 g smør
2 løg (fintsnittet)
2 fed hvidløg (fintsnittet)
1 spsk sennepspulver
½ liter bouillon eller vand
dijonsennep
evt. 1 dl fløde
1 bdt kørvel
salt og peber

 
Tilbehør:
1 kg kartofler
600 g nye gulerødder
*
Sådan laver du Nakkekam med sennep og kørvel:
Skær kødet i store terninger og vend dem i mel krydret med salt og peber.
Brun dem i en stegegryde med smør.
Tilsæt løg og hvidløg og steg under omrøring 5 min.
Tilsæt sennepspulver og hæld bouillon ved.
Giv det et opkog og fjern skum.
Skru ned og lad retten simre under låg til kødet er mørt ca. 1 time.

 
Skum sauce og smag til med sennep, salt og peber.
Tilsæt evt. fløde og frisksnittet kørvel og server med smørristede gulerødder og kogte kartofler eller mos.

 
Tips: Frisk kørvel skal ikke koge i retten, så forsvinder den gode smag.
Kødet kan også tilberedes som en steg: bind det med snor og brun det i en stegegryde.
Fortsæt som i opskriften.
Tag kødet op og gør sauce færdig.
Skær kødet i skiver og server med sauce og tilbehør.

 

Kalvehjerte ragout med timian og citron

Arbejdstid: 45 min. Koge/stegetid: 2 timer. Fryse-egnet

 
# Ingredienser til Kalvehjerte ragout med timian:
¾ kg kalvehjerte i strimler
3 spsk hvedemel
25 g smør eller 2 spsk olie
1 løg (finthakket)
1 fed hvidløg (finthakket)
1 usprøjtet citron
frisk timian
1 laurbærblad
½ liter bouillon
4 gulerødder (i skiver eller tern)
1 stor squash (i skiver eller tern)
salt og peber
Tilbehør: kartofler, kartoffelmos eller ris
*
Sådan laver du Kalvehjerte ragout med timian:
Vend hjertestrimlerne i mel blandet med salt og peber.
Brun dem i en stegegryde med smør og/eller olie og tag dem op.
Steg løgene blanke og tilsæt hvidløg, fintrevet citronskal og krydderier.
Læg hjerterne tilbage i gryden og tilsæt bouillon.
Lad retten simre under låg til kødet er mørt ca. 2 timer.

 
Tag kødet op og si sauce.
Kog sauce igennem og smag til med citronsaft, salt og peber.
Læg kødet tilbage i sauce og varm det igennem.

 
Rist grønsagerne gyldne og møre på en pande med smør og/eller olie.
Krydr med salt og peber og server med kalvehjerteragouten og det valgte tilbehør.

 
Simremad Forår

 

Rullet kalvebryst med krydderurter og nødder

Arbejdstid: 1 time Koge/stegetid: 1 time og 45 min. Fryse-egnet

 
# Ingredienser til kalvebryst med krydderurter og nødder:
1 kg kalvebryst uden ben
75 g valnødder
1 løg (finthakket)
1 spsk olie
1 fed hvidløg (finthakket)
1 bdt persille
frisk estragon og oregano
500 g rodfrugter (i grove stykker)
4 dl bouillon
salt og peber
Tilbehør: kartofler, ris eller pasta
*
Sådan laver du kalvebryst med krydderurter og nødder:
Fyld: Rist nødderne 2-3 min. på en tør pande og lad dem afkøle.
Sauter løgene bløde i olie 5 min.
Tilsæt hvidløg og hæld det over i en skål til afkøling.
Skyl persille, estragon og oregano og hak det groft.
Hak nødderne groft.
Bland løg/hvidløg med nødder og krydderurter.

 
Gnid kødet med salt og peber og fordel fyldet på indersiden.
Rul brystet sammen og snør det stramt.

 
Brun kødet i en stegegryde med smør og tag det op.
Brun grønsagerne i gryden.
Læg kødet tilbage i gryden, hæld bouillonen ved og lad retten simre stille under låg, til kødet er mørt ca. 1½ time.

 
Tag kødet op og blend sauce og urter jævnt.
Smag til med salt og peber.
Træk snoren af kødet og skær det i skiver.
Server med sauce og det valgte tilbehør.

 


 
Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 32.092 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her