Logo

Sild, røgede

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sild, røgede 

 
Frokost Forret. Arbejdstid: 1 time fordelt over 2 dage. Tørringstid: ca 1 døgn. Røgning: ca 4 timer. Svær at lave. Lav pris. Fryse-egnet. 12 personer

 
# Ingredienser til Sild, røgede
12 friskfangede sild
groft salt
røgeovn
groft savsmuld
sprit
1 krog pr. sild
*
Sådan laves Sild, røgede
1. Skrab fisken for slim fra hoved mod hale og for skæl fra hale mod hoved.
Åbn silden i bugen, tag indvoldene ud og skyl fisken koldt.
Tør den.
Eller skær omkring gattet og ved gællerne og træk indvoldene ud med gællerne.

 
Tørring:
2. Sæt en krog gennem sildenes øjne og hæng dem til tørring i et rum med god luftcirkulation, gerne dækket med fluenet.
Hæng dem fx på bambuspinde og sørg for, at der er god plads imellem dem.
Lad dem tørre 1 døgn.
Skindet skal være som pergamentpapir.
En varmluftovn kan bruges til tørring i en snæver vending.
Sæt blæseren på og lad ovndøren stå på klem.
Der skal ikke tændes for varmen og sildene skal hænge.

 
Røgning:
3. Læg et tykt lag savsmuld i røgeovnens optændingsskuffe, dryp med sprit og sæt en tændstik til.
Skub skuffen næsten helt ind og varm ovnen igennem.

 
4. Hæng de tørrede sild i røgeovnen ca 50 cm over bunden og læg låg på.

 
5. Hold gløderne ved lige ved at fylde savsmuld på med jævne mellemrum.
Der skal være god og ensartet varme under hele røgetiden.

 
6. Sildene skal røge 3½-4 timer.
Føl efter, om de er færdige, tiden svinger lidt efter størrelse og tykkelse.
Ryggen skal føles fast, men give let efter for tryk, skindet skal være smukt gyldent og løsne nemt.

 
7. Tag sildene ud af ovnen og lad dem hænge lidt.
Server dem lune med groft salt.

 
Tips:
Der kan bruges forskelligt træ til optænding, fx elletræ, der er særdeles egnet.
Eller der kan suppleres med enebærkvist, timian- eller rosmarinkviste.
Hjemmerøget fisk er sarte sager.
Spis dem lune direkte fra ovnen.
Eller stil dem i køleskab til næste dag.
Tag dem ud af køleskab ½ time før de skal spises, så de genvinder stuetemperatur.
Røgeovne købes i sports- og fiskeriforretninger, og der følger oftest både kroge og savsmuld med. Her kan man også supplere med savsmuld.
De nyrøgede sild kan fryses. Holdbarhed: 14 dage-1 måned.
Sildene skal tø langsomt igennem, gerne i køleskab, og tages ud herfra ½ time før de skal spises.

 
Sådan laves Sild, røgede


Sild, røgede 
Tørring:
1. Sæt en krog gennem sildenes øjne og hæng dem til tørring i et rum med god luftcirkulation, gerne dækket med fluenet.
Sørg for, at der er god plads imellem dem.
Lad dem tørre 1 døgn.


Sild, røgede 
Røgning:
2. Læg et tykt lag savsmuld i røge ovnens optændingsskuffe, dryp med sprit og sæt en tændstik til.
Skub skuffen næsten helt ind og varm ovnen igennem.


Sild, røgede 

3. Hæng de tørrede sild i røgeovnen ca 50 cm over bunden.
Læg låg på.
Hold gløderne ved lige ved at fylde savsmuld på med jævne mellemrum.


Sild, røgede 

4. Sildene skal røge 3½-4 timer.
Føl efter, om de er færdige, tiden svinger lidt efter størrelse og tykkelse.
Ryggen skal føles fast, men give let efter for tryk, skindet skal være smukt, gyldent og løsne nemt.


Sild, røgede 


En nyrøget sild serveres således:

Skær hoved og hale af silden, rens den omhyggeligt for ben, men lad den ligge i skindet.

Til silden serveres en rå æggeblomme, fintklippet purløg og radiser.

Sæt groft salt på bordet samt hjemmebagt rugbrød og smør. 


Se alle de bedste opskrifter med Sild

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 5.310 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her