Logo

Sild i gelé

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sild i gelé 

 
Frokost Forret. Arbejdstid: 30 min. Kogetid, lage: 12-15 min. Kogetid, sild: 5 min. Geleringstid: 5-6 timer, gerne til næste dag. Middelsvær at lave. Lav pris. 6 personer.

 
# Ingredienser til Sild i gelé
1 kg ferske sild
Kogelage:
1 lille gulerod
1 løg eller ½ porre
1 bdt persille
rygbenene fra sildene
ca. 5 dl vand
2 spsk (vin)eddike eller hvidvin
8 peberkorn
1 laurbærblad
1½ tsk salt
Tilbehør:rugbrød citronbåde
*
Sådan laves Sild i gelé
1. Rens og udben sildene.
Se Sild, rensning og udbening af. Gem rygbenene.

 
Kogelage:
2. Skræl guleroden, pil løget (eller gør porren i stand) og del grønsagerne i mindre stykker.
Læg dem sammen med et par persillestilke, fiskeben, laurbærblad og peberkorn i en gryde.
Hæld vand og eddike ved og tilsæt salt.
Kog lagen under låg for svag varme i 12-15 min, tag den fra varmen, lad den trække nogle min.
Si den gennem en sigte foret med et fint klæde eller et tyndt lag pladevat.

 
3. Skær sildene igennem på langs.
Drys sildefileterne med salt og rul dem sammen.
Anbring dem tæt i en fladbundet gryde, så de holder sammen, eller hold dem sammen med en tandstikker.
Hæld den siede lage over, den skal dække, ellers må der suppleres med lidt vand, bring sildene langsomt i kog, skum lagen og lad sildene koge 5 min. ved meget svag varme og under låg.

 
4. Nip resten af persillen fint og skyl den godt.
Løft sildene forsigtigt op af gryden, fx med en hulske, og flyt dem over i et halvdybt serveringsfad, gerne af glas, det ser pænt ud.
Si lagen og hæld den over og stil fadet koldt i 5-6 timer, gerne til næste dag.

 
5. Server silden i skålen og server citronbåde til. Og godt rugbrød og smør.

 
Tips: Smilende (halve) æg kan ledsage.
Kog æggene 8 min i en gryde med lidt vand.
Og sildene kan rulles om et lille kogt løg og/eller kapers.
Skal sildene vendes ud, skal lagen tilsættes 4-5 blade husblas.
Sæt dem i blød 8-10 min i rigeligt, koldt vand, tryk dem fri for vand og opløs dem direkte i den varme fiskekogelage.
Anret de sammenrullede fiskefileter og persillen dekorativt i rand eller form.
Stil randen koldt til gelering og vend sildegeleen ud på et fad.
Læg citron både ved.

 

Se alle de bedste opskrifter med Sild

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 6.414 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her