Logo

Sheratons vildtpaté

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sheratons vildtpaté


Så dejlig ser Sheratons vildtpaté ud når den skæres for, parat til at blive serveret. Og den smager himmelsk. Serveres her med dejlig Cumberlandsauce.
Til 6-8 personer. Tilberedningstid: 2½ time. Ikke fryseegnet

 
# Ingredienser
250 g dyrefilet
25 g smør

 
Fars:
250 g dyresmåkød
250 g kalvekød
250 g svinekød

3 tsk salt
2 tsk timian
2 laurbærblade
10 enebær

10 hele peberkorn
1 løg

3 æg
2½ dl rødvin
1 dl cognac
3 dl piskefløde
25 g trøfler eller svampe
50 g kogt skinke

 
Til formen:
200 g spæk i tynde skiver


Dej:
500 g (ca. 8 dl) hvedemel
125 g smør

2 tsk salt
1½ dl koldt vand
1 æggeblomme

1 æg (til pensling)


Gelé:
8 blade husblas
5 dl vildtbouillon
3 spsk tør madeira eller portvin

 
* Tilberedning
1. Tag fileten fra og tilbered farsen som forklaret i billedteksten nedenfor.

 
2. Hak smørret i melet og bland salt i.
Tilsæt vand og æggeblomme og ælt dejen sammen.
Pak den i alufolie og sæt den koldt.

 
3. Brun dyrefileten på alle sider og lad den svale.

 
4. Rul dejen ud til en tynd plade og beklæd en smurt form hermed.
Dæk dejen med tynde spækskiver.

Pak fileten ind i spæk.

 
5. Fyld formen som vist på foto 6.

 
6. Læg dejlåget på og skær huller, så dampen kan slippe ud under bagningen.

 
7. Bag pateen på ovnens nederste rille ved 175-200 °C i 1½ time.
Hæld forsigtigt skyen ud af »skorstenen«.

 
8. Læg husblassen i koldt vand i 5 min.
Knug den fri for vand og smelt den i den varme bouillon.
Tilsæt madeira og lad det svale.
Fyld det forsigtigt i den kolde paté gennem hullerne.
Lad den stå koldt til næste dag.

 
Cumberlandsauce
Kom 1 tsk hakket skalotteløg og strimlet skal fra 1 appelsin i en gryde med lidt vand.
Giv det et kort opkog.
Hæld vandet fra.
Smelt 3 dl ribsgelé med 3 dl rødvin i gryden samt saften fra 1 appelsin og ½ citron.
Smag til med fransk sennep, portvin og peber.
Serveres især til vildtpateer.

 
Sheratons vildt paté


Sheratons vildtpaté 

1. Alle ingredienser er parate til vildtpateen.
Trøfler købes på dåse, men champignon eller kantareller kan bruges i stedet.


Sheratons vildtpaté 

2. Hak alt kødet undtagen dyrefileten.
Kom du knuste krydderier i sammen med revet løg.
Tilsæt æg, vin, cognac og fløde.


Sheratons vildtpaté 

3. Skær halvdelen af spækket i små tern, hak skinken og trøflerne og bland det i farsen.
Lad farsen stå koldt nogle timer.

 

Sheratons vildtpaté

4. Ælt dejen, pak den ind, sæt den koldt.
Rul 2/3 af dejen ud og beklæd en 2 liter-form hermed.
Læg spækskiver over.


Sheratons vildtpaté 

5. Brun fileten i lidt smør på en pande.
Lad den svale og pak den ind i resten af du tynde spækskiver.


Sheratons vildtpaté 

6. Kom halvdelen af farsen i formen.
Læg fileterne i midten og kom derefter resten af farsen over.
Fold spæk over og læg dejlåg på.



Sheratons vildtpaté 

7. Pynt dejlåget med resten af dejen og klip eller skær huller i dejlåget.
Sæt alufolie i hullerne som »skorstene«.
Smør med æg.


Sheratons vildtpaté 

8. Bag pateen ved 175-200 °C i 1½ time.
Lad pateen blive kold.
Hæld den halvstivnede gelé gennem hullerne i dejlåget.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 10.113 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her