Logo

Shawarma

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Shawarma

 
Shawarma stammer oprindeligt fra Arabien og er en tilberedningsmetode. Prøv shawarma med lammekød i dit pitabrød allerede i dag
4 personer. Den samlede tilberedningstid og arbejdstid for shawarma er ca ½ time.

 
# Ingredienser til shawarma:
200 g stegt lammekød, fx lammekølle
2 tsk olie
½ tsk stødt spidskommen
½ dl eddike
4 pitabrød
½ agurk (svarende til 125 g)
2 tomater (svarende til 150 g)
1 salatløg (svarende til 100 g)
*

 
Sådan laver du shawarma
Start med at skære lammekødet i papirtynde skiver.
Varm herefter olien på en pande og steg kødet i olien 2-3 minutter på hver side.
Krydr nu med spidskommen og tilsæt eddike.
Lad det koge 1-2 min.

 
Varm herefter pitabrød.
Skær samtidig agurk og tomat i små tern.
Pil løg og hak det fint.
Fordel slutteligt kødet og grønsagerne i pitabrødene og giv dressing til.
Og så er dine pitabrød med shawarma klar til at blive serveret.

 
Tips til shawarma:
Her har du ikke kun opskriften på shawarma med på en dejlig frokostret eller let aftensmad. Faktisk er det såre simpelt og hurtigt at lave en shawarmaret, her med pitabrød, at det næsten ikke kan betale sig at købe fast food fra en fast food grill-bar. Og så er det skønt, at du kan bruge resterne af lammekødet, hvis du for eksempel har spist lammekølle dagen forinden. Det mindsker madspild og giver dig samtidig gode muligheder.

 
Shawarmaen bliver i denne opskrift serveret med pitabrød og dressing til. Og begge skal da efter vores mening være hjemmelavede. Det er ganske nemt at lave en dressing fra bunden. Du kan selv vælge smagen på dressingen alt efter smag og behag, men vi vil for eksemepel foreslå hvidløgsdressing, som vi synes passer glimrende til denne ret.
Du kan finde opskriften på hjemmelavet hvidløgsdressing her.

 
Pitabrødet er lidt mere kompliceret at lave end dressingen men smager ikke desto mindre skønt.
Hvis du ikke lige har tiden til at lave pitabrødene fra bunden, kan du naturligvis lave retten med købte pitabrød. Men vi vil altid anbefale hjemmelavede pitabrød til shawarmaretten.
Du kan finde opskriften på pitabrød her.
Velbekomme, og god fornøjelse med din shawarma


INFO: Shawarma er en levantinsk-arabisk og tyrkisk tilberedningsmetode, hvor kød af okse, lam, ged, kylling, kalkun eller en blanding heraf, krydres og placeres i en stor blok på et spid og langtidsgrilles.
 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 9.465 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her