Logo

Sesamrejer med honning

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sesamrejer med honning 

Wokkede rejer med smag af hvidløg, ingefær og honning er en ny oplevelse. Drys ristede sesamfrø over som prikken over i'et. Det er vildt lækkert

Forberedelse 15 min. Tilberedning 5 min. 4 portioner

 

#Ingredienser

1 kg rejer med skal, eller 400 g pillede rejer

1 spsk sesamfrø

½ tsk citronpeber

½ dl majsmel

2 spsk olie

1 tsk sesamolie

4 forårsløg, fint skivede

1 stort fed hvidløg, presset

2 tsk frisk ingefær, finthakket

4 spsk honning

1 spsk soya

1 spsk chilisauce

2 spsk friskpresset citronsaft

 
* Tilberedning
1. Pil rejerne.
Hvis rejerne er store, kan du lade den yderste del af
halen sidde på som dekoration.

 
2. Rist sesamfrøene på en tør pande.

 
3. Bland citronpeber og majsmel i en skål.
Læg rejerne i og vend dem rundt, så de bliver helt
dækket af paneringen.

 
4. Opvarm 1 spsk olie i en wok eller tykbundet stegepande.
Tilsæt rejerne og steg dem under omrøring,
til de er gennemvarme, 2-3 min.
Anret rejerne på varme tallerkener og hold dem varme.

 
5. Tilsæt resten af olien samt sesamolie, forårsløg,
hvidløg og ingefær.
Lad det stege under omrøring i 2 min.
Tilsæt honning, soya, chilisauce og friskpresset citronsaft.
Bring det i kog under omrøring.
Hæld saucen over rejerne.
Drys sesamfrø over og server straks.

 
Sesamrejer med honning:
Pr. portion: Energi: Kcal 321 = kj 1348
Kulhydrat 24 g Protein 27 g Fedt 13 g (36%) Fibre 2 g

 
• Rejer indeholder meget protein og kalcium.
• Ingefær giver meget smag men fa kalorier.

 
Tips:


Sesamrejer med honning 

Rist sesamfrøene på en varm og tør stegepande.
Rist dem til de er gyldne og dufter godt.
Ryst stegepanden med jævne mellemrum.


Sesamrejer med honning 

Skyl wokken eller stegepanden og øvrige redskaber
lige efter at du har anvendt honning i maden.
Ellers bliver det ret svært, at få alt rent igen.

 
Se alle de bedste opskrifter med Fisk og Skaldyr

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.871 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her