Scones smager skønt og er ganske lette at lave. Prøv lækkerierne
til din eftermiddagste, server dem for gæsterne eller glæd børnene med lidt
lækkert i madpakken.
(8-10 stk) Tilberedningstiden for scones er 45 minutter.
Heraf er arbejdstiden 30 minutter.
# Ingredienser til scones:
300 g hvedemel (5 dl)
2 tsk bagepulver
½ tsk kardemomme
1 spsk sukker (10 g)
½ tsk salt
75 g smør
1 æg
1½ dl cremefraiche 18%
* Sådan laver du scones
Start med at blande mel med bagepulver, kardemomme, sukker
og salt.
Skær så smør i små stykker og smuldr det i dejen.
Saml nu dejen med æg og cremefraiche.
Dejen skal være let og blød uden at klistre.
Rul herefter dejen ud i ca. 2 cm ’s tykkelse.
Stik kagerne ud med en udstikker eller et glas med en diameter på ca. 7 cm.
Læg dem så på bageplade med bagepapir.
Bages ved 200 °C ca. 15 min. til de er gyldne.
Afkøl slutteligt de bagte scones på en rist.
Og så er dine scones klar til at blive serveret.
Tips til scones
Vi synes, en scone er så lækker, at den næsten kan spises
til enhver lejlighed. Du kan fx servere den ligesom englænderne til en rigtig
traditionel 5 o’clock tea. Her serverer de ofte en fad med forskellige
lækkerier med finger sandwiches, kager og småkager. Til scones skal der
serveres smør eller lemon curd.
Vi synes dog at disse scones er så gode, at du sagtens kan
servere dem uden noget tilbehør. Eller du kan prøve at kaste dig ud i noget
mere utraditionelt tilbehør som fx syltetøj eller honning.
Prøv også disse lækkerier til aftenkaffe, som en formiddags
snack eller som nem dessert til gæsterne eller familien. De er jo ganske nemme
at lave, og kan sagtens laves dagen før, de egentlig skal bruges. Vi synes dog,
at de smager bedst lune.
Hvis du er til scones, vil du helt sikkert også synes om
vores chokoladescones.
Og
du kan heldigvis finde vores opskrift på chokoladescones her.
Og hvis du er glad for at bage kan du også give dig i kast
med et af vores mange brød.
Prøv fx vores opskrift på speltbrød med yoghurt.
Du kan finde
opskriften på speltbrød med yoghurt her.
Velbekomme, og god fornøjelse med dine scones.