Logo

Schwarzwaldertorte

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Schwarzwaldertorte 

 
Den tyske dessert Schwarzwälder Kirschtorte, består af flere lag chokoladekage, med lag af flødeskum og kirsebær - ualmindelig lækker dessert - lagkage.
Arbejdstid: ca 45 min. Bagetid: 30-35 min. Middelsvær at lave. Høj pris. 4 personer.

 
# Ingredienser til Schwarzwaldertorte
Bunde:
3 æg
75 g sukker (knap 1 dl)
50 g hvedemel (knap 1 dl)
1 spsk kakaopulver
1 spsk olie

 
Fyld:
1 glas syltede kirsebær (ca. 300 g)
½ dl kirsch
2½ dl piskefløde

 
Pynt:
2½ dl piskefløde
100 g letbitter chokolade
Springform: ca 22 cm
*
Sådan laves Schwarzwaldertorte
Bunde:
1. Sæt ovnen på 175 °C.
Kom æg og sukker i en skål og pisk det sammen.
Sæt skålen i en gryde med koghedt vand, se Bain-marie, og pisk videre, til æggemassen er let og skummende.

 
2. Tag skålen fra vandbadet.
Sigt hvedemel og kakaopulver i æggemassen, og kom til sidst olien i. Rør godt.

 
3. Smør springformen og hæld dejen i.
Bag bunden 30-35 min. på midterste rille.

 
4. Tag bunden ud og lad den svale lidt, før den tages ud af springformen.
Lad bunden afkøle helt på en bagerist.

 
5. Del den afkølede bund i 2 med en skarp kniv.

 
6. Hæld væden fra kirsebærrene, den skal ikke bruges her.
Pisk fløden til skum.

 
7. Læg den ene bund på et fad og stænk den med halvdelen af kirschen.
Fordel kirsebær og flødeskum på bunden og læg den anden bund over fyldet.
Stænk med resten af kirschen.

 
Pynt:
8. Pisk resten af fløden til skum.
Smør eller sprøjt flødeskum langs kagens kant og pynt den øverste bund med resten.

 
9. Høvl chokoladen. Det går nemmest, hvis den er køleskabskold.
Brug kartoffelskrælleren eller en ostehøvl.
Pynt kagen med høvlet chokolade.

 
Tips: Flødeskummet til pynt kan blandes med chokoladetrøffel, inden det smøres på den øverste bund.
Bunden kan dryppes med sukkerlage smagt til med kirsch, beregn ca 1 dl vand kogt sammen med 1½ dl sukker, smagt til med ½-1 dl kirsch.
Schwarzwaldertorte ses i flere versioner, med og uden frugt. Denne med kirsebær er så almindelig, at det oftest er den, man får, når man bestiller et stykke i kagens hjemland, Tyskland.

 
INFO: Schwarzwaldertorte eller Black Forest kage er en chokoladelagkage med en rig kirsebærfyldning baseret på den tyske dessert Schwarzwälder Kirschtorte, bogstaveligt talt " Schwarzwaldertorte ". Typisk består Schwarzwald-kagen af flere lag chokoladekage, med lag af flødeskum og kirsebær

 

Se alle de bedste opskrifter med Lagkage

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 8.434 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her