Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Ovntid: 6-7 min. Middelsvær at lave. Høj pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Søtungetimbaler
4 søtunger (a ca 300 g)
½ gul peberfrugt
½ rød peberfrugt
1 lille courgette (ca. 100 g)
3 tomater
2 spsk hakket purløg
salt og hvid peber
30 g smør
Endvidere:
½ dl tør vermouth
25 g smør
salt og hvid peber
½ citron
1 tsk friskhakket basilikum
Små ovnfaste portionsskåle
*
Sådan laves Søtungetimbaler
1. Bed fiskehandleren om at flå søtungerne på begge sider og
filetere dem, så der bliver 8 store eller 16 små fileter.
Sørg for at få fiskehoveder og -ben med hjem, de skal ikke
bruges til denne ret, men kan fryses.
Skyl fileterne kort og koldt og tør dem.
Drys dem med lidt salt.
2. Skyl peberfrugterne og befri dem for kerner og frøstol og
skær dem i meget små tern.
Skyl courgetten og skær også den i meget små tern.
Kog peberfrugt og courgetter 1 minut i letsaltet vand.
Lad grønsagerne dryppe af i en sigte.
Sæt ovnen på 200 °C.
3. Skold og flå tomaterne.
Del dem, skrab kernerne ud, og hak tomatkødet fint.
Bland peberfrugt, courgette, tomater og purløg i en skål.
Krydr med lidt peber. Smelt smørret i en gryde.
4. Smør portionsskålene godt med noget af smørret.
Læg søtungefileterne langs kanten af skålene med den hvide
side udad.
Fyld op med ca ⅔
af grønsagsblandingen.
Tryk den lidt sammen og hæld resten af smørret over.
5. Sæt fisken i ovnen 6-7 min, til den er færdig.
6. Kom resten af grønsagerne i en lille gryde sammen med
vermouthen.
7. Tag fisken ud af ovnen og hæld forsigtigt væden fra
portionsformene op i gryden.
Dæk formene med alufolie, så fisken holder sig varm.
Varm grønsags-fiskeskyen op og pisk smørret i.
Smag til med citronsaft, basilikum, salt og peber.
8. Løsn timbalerne med en kniv og vend dem ud på varme
tallerkener.
Hæld saucen rundt om. Server straks.
Server pillekartofler eller Ris, løse til.
Se alle de bedste opskrifter med Søtunge
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------