Aftensmad Hovedret Frokost. Arbejdstid: 25 min. Kogetid, fisk: 5-6 min. Kogetid, sauce: 10 min. Ovntid: 15 min. Middelsvær at lave. Høj pris.
Som hovedret: 4 personer. Som frokostret: 6-8 personer.
# Ingredienser til
Søtungefileter, asparges-gratinerede
8 små søtungefileter (ca 700 g i alt)
2 dl tør hvidvin
1 tsk salt
½ bdt persille
1 lille løg
1 laurbærblad
Gratinsauce:
2½ dl fiskekogelage
500 g hvide eller grønne asparges
2 spsk maizenamel
1½ dl piskefløde
2 æggeblommer
Endvidere:
2 æggehvider
1 bdt persille
smør til fadet
Ovnfast fad
*
Sådan laves Søtungefileter, asparges-gratinerede
1. Rul søtungefileterne sammen fra hale mod hoved, luk evt. med
en tandstikker.
Pil løget og del det en gang.
Bring vin, salt, per- sille, løg og laurbærblad i kog i en bredbundet
gryde.
Læg fiskerullerne i og damp dem ved svag varme under låg, 5-6
min.
Smør et ovnfast fad og læg fiskerullerne heri.
2. Sæt ovnen på 200 °C.
Gratinsauce:
3. Si fiskekogelagen og hæld den tilbage i gryden.
Der skal være ca 2½ dl.
Bryd den træede ende af aspargesene og skræl dem, hvis der bruges
hvide.
Grønne skal ikke skrælles.
Skær aspargesene i snitter på 1½-2 cm.
Damp dem i lagen og beregn 2-3 min, hvis der bruges grønne asparges,
og 4-5 min, hvis der bruges hvide.
Tag aspargesene op med en hulske.
4. Rør halvdelen af fløden glat med maizenamelet og jævn saucen
hermed.
Lad den koge småt et par min. Tag gryden fra varmen.
5. Rør resten af fløden i saucen.
Rør de to æggeblommer i og rør blandingen glat.
Varm saucen op til lige under kogepunktet, men pas på, at den
ikke koger, efter at æggeblommerne er tilsat, så kan den skille.
Tag saucen fra varmen og lad den svale lunken.
6. Pisk æggehviderne stive. Skyl og hak persillen.
Vend begge dele i saucen sammen med aspargesene og fordel den
over fiskerullerne i fadet.
7. Sæt fadet midt i ovnen, til saucen er fast og overfladen gylden,
ca 15 min.
Server straks med Flûtes, Butterdejssnitter eller
smørvendte pillekartofler med persilledrys til.
Tips: Se Asparges. Gratinsaucen
kan tilsættes et par spsk pillede rejer.
Cremefraiche kan erstatte piskefløden.
Det bør i så fald være den fede 38%, da mager cremefraiche ikke
tåler kogning.
Fed cremefraiche tåler også kun kort kogning, ellers fnugger
den.
Se alle de bedste opskrifter med Søtunge
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------