Logo

Søtunge som i Normandiet

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Søtunge som i Normandiet 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Kogetid, bouillon: 25 min. Kogetid, fisk: 4-5 min. Gratinering: ca 2 min. Svær at lave. Høj pris. 4 personer. 

 
# Ingredienser til Søtunge som i Normandiet
2 søtunger (à ca 500 g)
4 skalotteløg
2 syrlige æbler
25 g smør
½ dl calvados
1 dl fiskebouillon
1½ dl piskefløde
salt og hvid peber

 
Fiskebouillon:
hoveder, ben og skind fra søtungerne
4 dl vand (evt. halvt hvidvin)
1 lille løg
½ bdt persille
4-5 peberkorn
Ovnfast fad
*
Sådan laves Søtunge som i Normandiet
1. Bed fiskehandleren flå og filettere søtungerne.
Få skrog og hoveder med hjem til bouillonen.
Skyl og tør de istandgjorte fisk og stil dem koldt, til de skal bruges.

 
2. Kom hoveder, skind og ben i en gryde sammen med vand (hvidvin), det pillede, delte løg, persille, peberkorn og salt.
Lad bouillonen koge småt under låg ca 20 min.
Tag den fra varmen og lad den stå yderligere 5-8 min.
Si bouillonen, kom den tilbage i gryden og lad den koge ind uden låg til ca 1 dl.
Tag gryden fra varmen.

 
3. Pil løgene og hak dem fint. Skræl æblerne og skær dem i små tern.
Varm smørret i en gryde.
Svits løg og æbler 2-3 min, uden at de tager farve.

 
4. Drys søtungefileterne med lidt salt.
Læg 1 spsk løg og æble på hver filet og fold den midt over på tværs.

 
5. Sæt ovnen på grill.

 
6. Hæld 1 dl fiskebouillon i et ovnfast fad.
Læg de sammenfoldede fileter i fadet og varm dem langsomt op på komfuret.
Lad dem koge småt nogle min.
Hæld calvados over og sæt en tændstik til.
Lad flammerne dø og tilsæt piskefløden.
Drej fadet, så fløden fordeler sig og øs til sidst lidt fløde over hver filet.

 
7. Gratiner retten et par min. ret tæt ved grillelementet, så overfladen bliver let gylden.
Server straks med Butterdejssnitter, Flûtes eller små pillekartofler til.

 
Tips: Lidt fintsnittet porre kan erstatte skalotteløgene.
Den klassiske søtunge fra Normandiet, sole à la Normandie, menes at være dampet i cider, og det kan man også gøre her.
Den ledsages desuden af østers, muslinger, rejer, champignon, krebs og trøfler.
Vi har valgt at bringe en opskrift inspireret af tilberedninger, man støder på i dagens Normandiet.
Normandiet er blandt andet kendt for sine æbler, noget der naturligt spores i køkkenet. Calvadosen (æblebrændevinen) kan dog erstattes med cognac eller armagnac.

 

Se alle de bedste opskrifter med Søtunge

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 6.364 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her