Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 40 min. Ovntid: ca 20 min. Middelsvær at lave. Høj pris. 4 personer.
# Ingredienser til
Søtunge bonne femme
2 søtunger (à ca 500 g)
2 skalotteløg eller 1 almindeligt løg
200 g champignon
1 bdt persille
salt og peber
1½ dl tør hvidvin
saft af ½ citron
Smørbolle:
1 spsk smør
½ spsk hvedemel
Ovnfast fad
*
Sådan laves Søtunge bonne femme
1. Bed fiskehandleren flå og filettere søtungerne.
Få hoveder, skind og ben med hjem til bouillonen.
Skyl og tør de istandgjorte fisk og stil dem koldt, til de skal
bruges.
2. Skær rodskiven af champignonerne.
Skyl dem kort under rindende, koldt vand og tør dem straks.
Skiv eller hak svampene. Skyl og hak persillen.
3. Sæt ovnen på 200 °C.
Kom løg, champignon og persille i et smurt ovnfast fad.
Krydr med salt og peber.
4. Læg søtungerne på svampeblandingen og krydr dem med lidt salt
og peber.
Hæld hvidvin og citronsaft ved.
5. Sæt fadet i ovnen ca 20 min, til fisken er mør.
6. Tag fadet ud af ovnen og hæld hvidvinslagen over i en lille
gryde.
Læg alufolie over fisken, så den holder sig varm.
Sæt ovnen på 250 °C.
7. Rør en smørbolle af smør og mel.
Bring lagen i kog og pisk smørbollen i.
Lad saucen koge et par min. og smag til med salt og peber.
Hæld saucen over fisken og sæt fadet i ovnen få min, til overfladen
er fast og let gylden.
Server straks med små hvide kartofler eller Flûtes til.
Tips: Retten kan også laves med 600-700 g søtungefileter.
Så er ovntiden ca 10 min. kortere.
INFO: Bonne femme angiver ved en ret, at den tilberedes på
enkel vis og med ret få ingredienser, "som vor mor lavede den". Ordet
er fransk og betyder 'god kvinde', 'kone', à la bonne femme.
Sole bon femme er søtunge tilberedt i ovn med løg og
champignon og serveret med Hollandaise-sauce.
Potage bonne femme, Grønsagssuppe
bonne femme, er en grønsagssuppe med fx kartofler, gulerødder og porrer,
der skæres i små tern, svitses og koges i bouillon.
Se alle de bedste opskrifter med Søtunge
Se alle de bedste opskrifter med bonne femme
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------