Logo

Sønderjysk kaffebord- 6 af 21 opskrifter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Sønderjysk kaffebord- 6 af 21 opskrifter

 
Et kaffebord indledes med smørsmurte boller og en god gærkringle. Derefter fortsættes med kagelækkerierne. Det særlige ved et sønderjysk kaffebord er, at man kommer flere slags kager på sin tallerken på en gang. Et fuldt sønderjysk kaffebord eller sønderjysk kagebord består af mindst 21 forskellige kager; syv tørre og syv bløde og syv hårde kager. Kaffebordet blev populært i Sønderjylland i midten af 1800-tallet.

 
Her er et lidt mindre udbud af lækkert brød og skønne kager, og selvom det ikke er et fuldt kaffebord, går ingen sultne fra bordet.

 
Boller med kardemomme
Kringle
Citron-sandkage
Sønderjysk rugbrødslagkage
Brune og hvide fedtkager
Ingenting - en ægte sønderjysk småkage

 
På billedet øverst ses fra venstre boller, hvide og brune fedtkager. På opsatsen ses småkagerne med det mærkværdige navn "ingenting". Kagen til højre er en citron-sandkage og på opsatsen bagved troner rugbrødslagkagen.

 
Sønderjysk kaffebord- 6 af 21 opskrifter
På billedet her ses smørsmurte boller og kringle.

 

Boller med kardemomme - på sønderjysk hedder de pomle

Arbejdstid: 15 min. Hævetid: 1 time 15 min Bagetid: ca. 15 min. Fryse-egnet. (16 stk)

 
# Ingredienser til Boller med kardemomme:
1½ dl mælk
50 g gær
125 g smør (smeltet)
3 æg (sammenpisket)
2 tsk stødt kardemomme
1½ tsk groft salt
500 g hvedemel
Tilbehør: smør
*

 
Sådan laver du Boller med kardemomme:
Rør gæren ud i lidt af mælken og tilsæt resten af mælken, smør og æg.
Tilsæt derefter salt og kardemomme og ælt gradvist melet i.
Ælt dejen smidig og lad den hæve tildækket 45 min. ved stuetemperatur.

 
Form bollerne, sæt dem på bageplader med bagepapir og lad dem hæve tildækket til dobbelt størrelse (ca. 30 min.).
Bag bollerne ved 225 °C i ca. 15 min.
Server dem afkølede, flækkede og smurt med smør.

 

Kringle

Arbejdstid: 45 min. Hævetid: 1 time Bagetid: ca. 45 min. Fryse-egnet.

 
# Ingredienser til Kringle:
200 g smør
300 g hvedemel
25 g gær
2 spsk vand
1 spsk sukker
2 æg (sammenpisket)

 
Fyld:
75 g smør (blødt)
50 g brun farin
25 g rosiner
2 æbler (små stykker)
1 æg (sammenpisket)
Drys: perlesukker og mandelsplitter
*

 
Sådan laver du Kringle:
Smuldr smør i melet (brug evt. en foodprocessor).
Rør gæren ud i vand med sukker, tilsæt æg og rør blandingen i mel blandingen.
Ælt dejen, til den hænger sammen.
Rul den ud i et aflangt stykke på 15 cm bredde og ½ cm tykkelse på bagepapir.
Lav fyldet: Rør blødt smør med farin, rosiner og æble.
Læg fyldet på midten af dejen og fold siderne om fyldet.
Lad kringlen hæve i 30 min.
Pensl dejen med sammenpisket æg og drys med perlesukker og mandelsplitter.
Bag ved 200 °C i ca. 40 min.

 

Citron-sandkage

Arbejdstid: 20 min. Bagetid: ca. 1 time og 15 min. Fryse-egnet.

 
# Ingredienser til Citron-sandkage:
250 g smør (blødt)
250 g sukker
2 usprøjtede citroner (fintrevet skal)
5 æg (sammenpiskede)
250 g hvedemel (evt. halvdelen kartoffelmel)

 
Glasur:
100 g flormelis
1-2 spsk kogende vand
Pynt: krymmel
*

 
Sådan laver du Citron-sandkage:
Rør smør med sukker, til det er hvidt og skummende.
Tilsæt citronskal.
Tilsæt et æg ad gangen og rør godt mellem hvert æg.
Vend melet i til sidst.
Hæld dejen i en smurt sandkageform eller randform (ca 1½ liter).
Bag kagen i ca. 1 time og 15 min. ved 175 °C (ca. 35 min., hvis du bruger en randform).
Stik en lille kniv eller et træspid i midten af kagen og tjek, om den er gennembagt.
Fortsæt bagningen, hvis der hænger rå dej på.
Lad kagen stå i formen 5 min. og vend den ud på en rist til afkøling.

 
Rør glasuren sammen og pynt kagen med glasur og evt. krymmel.

 

Sønderjysk rugbrødslagkage

Arbejdstid: 30 min. Bagetid: ca. 10min. Bundene er fryse- egnede

 
# Ingredienser til Sønderjysk rugbrødslagkage:
6 æg (delt i hvider og blommer)
250 g sukker
100 g rugbrød (revet)
1 tsk bagepulver
100 g hasselnøddekerner (finthakkede)
½ l piskefløde (flødeskum)
1 glas kirsebærsyltetøj

 
Drys: chokolade (høvlet)
*

 
Sådan laver du Sønderjysk rugbrødslagkage:
Pisk æggehviderne stive med sukker og tilsæt en æggeblomme ad gangen.
Bland rugbrød, bagepulver og nødder, og vend det forsigtigt i dejen.
Fordel dejen i 3 lagekageforme med smurt bagepapir.
Bag kagebundene ca. 10 min. ved 220 °C.
Læg bundene lagvis med kirsebærsyltetøj og flødeskum.
Drys med chokolade øverst.

 

Brune og hvide fedtkager

Arbejdstid: 45 min. Bagetid: ca. 10 min. Ikke fryse-egnet. (ca. 70 stk.)

 
# Ingredienser til Brune og hvide fedtkager:
250 g svinefedt eller palmin (stuetemperatur)
250 g sukker
500 g hvedemel
1 tsk hjortetaksalt
2 spsk kakao
*

 
Sådan laver du Brune og hvide fedtkager:
Sæt fedtet frem dagen før, der skal bages, så det får stuetemperatur.

 
Ælt fedt, sukker og hjortetaksalt sammen.
Tilsæt mel lidt ad gangen og tilsæt lidt ekstra mel, hvis dejen bliver for smidig.
Del dejen i to portioner og ælt kakao i halvdelen.
Tril kugler af dejen på størrelse med en lille valnød.
Sæt dem på bageplader med bagepapir og tryk dem lidt fladere med tommelfingeren.
Bag ved 160 °C i ca. 10 min.
Afkøl på en rist og opbevar i en kagedåse.

 

Ingenting - en ægte sønderjysk småkage

Arbejdstid: 45 min. Hviletid: 1 time Bagetid: ca. 10min. Ikke fryse-egnet. (ca. 75 stk)

 
# Ingredienser til Ingenting - en ægte sønderjysk småkage:
375 g hvedemel
2 æggeblommer
250 g smør
2 spsk fløde

 
Masse til toppen:
2 æggehvider
300 g sukker
1-2 tsk eddike
2 spsk mandler (finthakkede)
*

 
Sådan laver du Ingenting - en ægte sønderjysk småkage:
Smuldr smør i melet og tilsæt æggeblommer og fløde.
Ælt hurtigt dejen sammen.
Læg den koldt 1 time.
Rul dejen ud og udstik den i runde kager med et lille glas.
Læg dem på bageplader med bagepapir.

 
Pisk hviderne stive med sukker og tilsæt eddike og mandler.
Læg en lille skefuld af denne masse på hver kage.
Bag småkagerne ved 150 °C i ca. 10 min.
Afkøl på en rist og opbevar i en kagedåse.

 


 
Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,6 (11 stemmer)
Siden er blevet set 25.771 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.
1287110-02-2020 20:41:21 Karen Elisabeth Olsenn
Er glad for bageopskrifter især. Og mad

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her