Logo

Rugboller

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Rugboller

 
Lækre og sunde rugboller med masser af smag, der passer perfekt til madpakken, sandwiches eller frokost. Få opskriften lige her
Ca 20 boller. Hævetid: ca 45 min. Bagetid: 15-20 min.

 
# Ingredienser
40 g gær
2½ dl vand
1 spsk salt
2 spsk olie
1 æg
125 g (2½ dl) groft rugmel
150 g (2½ dl) sigtemel
250 g (ca 4 dl) hvedemel

evt sesamfrø

 
* Fremgangsmåde
1. Rør gæren ud i det håndvarme vand. Pisk salt, olie og æg sammen.
Bland de to ting.

 
2. Hæld alt rugmelet og sigtemelet i samt halvdelen af hvedemelet.
Slå dejen sammen.

 
3. Hæld den ud på et melet bord og ælt den grundigt igennem.

 
4. Stil den til hævning, tildækket, et lunt sted i ½ time.

 
5. Slå dejen ned og ælt den igennem.
Rul den ud til en eller to lange pølser, der deles i 20 stykker.
Tril dem til boller, der efterhæver 15 min. på bagepladen.
De kan evt. pensles med æg og drysses med sesamfrø eller havregryn, men det er ikke nødvendigt.

 
6. Bag bollerne i en varm ovn ved 200 °C, på midterste ribbe, i 15-20 min.
Lad dem køle af på bageristen.

 
Frysning af rugboller
De nemme rugboller kan let fryses ned når de er kølet lidt af. Ved brug efter frost skylles bollerne hurtigt under vandhanen, vandet rystes af igen og de bages ca 4-5 min ved 200 °C varmluft.
Så er rugbollerne sprøde og lækre igen.

 
Hvorfor gik det galt?

 
Dejen hæver ikke:
Enten har væsken været for kold, så der slet ikke er kommet gang i hævningen-eller også har den været forvarm, så gæren er død.

 
Dejen breder sig under hævningen:
Der har været for varmt, hvor dejen har stået.

 
Brødet er for tungt:
Hævetiden har været for kort - eller der er for meget fedtstof i dejen.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 9.300 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her