Frokost. Arbejdstid: 30 min. Skal hvile, dej: mindst 30 min. Bagetid i alt: ca 40 min. Middelsvær at lave. Lav pris. Fryse-egnet. (6 personer)
# Ingredienser
til Roqueforttærte
Tærtebund:
125 g smør
180 g hvedemel (3 dl)
3 spsk vand
¼ tsk salt
Fyld:
175 g roquefort
2 spsk smør
3 æg
2 dl piskefløde
1 spsk fintklippet purløg
salt og hvid peber
Tærteform: 22 cm
*
Sådan laves Roqueforttærte
Tærtebund:
1. Hak smørret i melet med en kniv.
Bland salt i og saml hurtigt dejen med koldt vand.
Lad dejen hvile, indpakket i folie, mindst 30 min. i
køleskabet.
2. Sæt ovnen på 200 °C.
3. Rul dejen ud på et melet bord og læg den i tærteformen.
Sørg for, at den går helt op ad siderne.
Rul kagerullen over tærteformen, så kanten bliver ensartet
afsluttet.
4. Prik bunden med en gaffel og dæk dejen med alufolie og
fyld formen med tørrede linser, ærter eller groft salt, så tærtebunden ikke
buler op.
Forbag den 10 min. ved 200 °C.
Fjern folie med indhold.
5. Mos roquefortosten med smør. Rør ostemassen med æg og
fløde.
Tilsæt fintklippet purløg og smag til med salt og peber.
6. Fyld tærtebunden med osteblandingen og bag tærten ca 30 min,
til ostemassen er stivnet og overfladen gylden.
7. Server tærten lun eller kold.
Tips: Server en blandet grøn salat til eller
blegselleri.
Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Roquefort
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------