Logo

Rokkevinge med krydderurter og safransauce

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Rokkevinge med krydderurter og safransauce 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Kogetid: ca 10 min. Middelsvær at lave. Mellem pris.
4 personer. 

 
# Ingredienser til Rokkevinge med krydderurter og safransauce
4 stykker rokkevinge (a ca 200 g)
½ dl vineddike
1 spsk salt

 
Sauce:
1 løg
1 dl fiskebouillon
¼ g stødt safran
25 g smør
100 g bælgede ærter
salt og hvid peber

 
Endvidere:
250 g friske spinatblade
2 spsk friskhakket estragon
4 spsk hakket persille
3 spsk hakket brøndkarse
1 spsk olie
salt og peber
*
Sådan laves Rokkevinge med krydderurter og safransauce
1. Børst rokkevingerne rene for slim under rindende, koldt vand.
Skær de yderste spidser af, det er kun ben.

 
2. Gnid safranen med lidt salt.
Pil og hak løget.
Kom fiskebouillon, smør, safran og løg i en gryde og bring det i kog.
Kog saucen småt under låg 5-6 min., til løget er mørt.
Tag gryden fra varmen.

 
3. Skyl spinatbladene i flere hold vand og lad dem dryppe af i en sigte.

 
4. Bring en stor gryde vand i kog sammen med salt og vineddike.
Kog rokkevingerne ganske småt ca 10 min.
Tag rokkevingerne op og hold dem varme under alufolie, evt i en lun ovn.

 
5. Varm olien i en gryde. Tilsæt spinat og krydderurter.
Vend godt med en ske, til det er faldet sammen.
Krydr med salt og peber.

 
6. Varm saucen op og kom ærterne i.
Smag til med salt og peber.

 
7. Skrab skindet af rokkevingerne med en kniv.
Løsn fileterne fra benene og anret dem på varme tallerkener.
Vend rokkevingen om og gør det samme på den anden side.

 
8. Fordel krydderurtespinaten på tallerkenerne og hæld den varme sauce over.
Server straks med små faste kartofler til.

 
Tips: Krydderurterne kan varieres, og der kan bruges flere slags end nævnt her, fx citrontimian, purløg eller kinesisk purløg.

 

Se alle de bedste opskrifter med Rokke

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 6.591 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her