Forret. Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: ca 40 min. Kogetid: 18-20 min. Evt. optøningstid, blæksprutter: 30-40 min. Middelsvær at lave. Mellem pris.
Som forret: 4 personer Som hovedret: 2 personer.
# Ingredienser
til Risotto med rejer og blæksprutter
225 g langkornede ris (3 dl) aborio-ris
1 løg
2 spsk olie
3 dl fiskebouillon
1 dl hvidvin
salt og peber
Endvidere:
250 g store kogte rejer med skal
100 g små blæksprutter (friske eller frosne)
2 stængler blegselleri
40 g smør
½ dl hvidvin
*
Sådan laves Risotto med rejer og blæksprutter
1. Pil rejerne, se Rejer, pillede.
Gør friske blæksprutter i stand, se Blæksprutte,
frosne skal blot tø op.
Skær blæksprutterne i smalle ringe.
2. Skyl blegsellerien, træk grove strenge af og skær
blegsellerien i tynde strimler.
Pil løget og skær det i små tern.
3. Varm olien i en tykbundet gryde eller sautérpande.
Tilsæt løgterningerne og svits dem klare, tilsæt risene
under omrøring og lad dem blive gyldne og blanke. Dæmp varmen.
4. Varm bouillonen i en gryde.
Kom 2 dl bouillon i risen og rør, til risen har opsuget
bouillonen.
Tilsæt mere varm bouillon, men sørg for, at risen hele tiden
har opsuget den, før der tilsættes mere.
Rør jævnligt i risen.
Tilsæt til sidst hvidvinen.
Lad risen småkoge uden låg, til den er »al dente«, det varer
18-20 min, fra det øjeblik den første bouillon er tilsat.
5. Varm halvdelen af smørret i en gryde og svits
blegsellerien et par min, uden at den tager farve.
Tilsæt blæksprutterne og svits også dem et par min.
Hæld hvidvinen ved, vend godt og kom rejerne i gryden.
Lad det koge et par min, til hvidvinen er kogt ind og
rejerne er gennemvarme.
6. Bland risotto, reje- og blæksprutteblanding. Rør resten
af smørret i.
Krydr med salt og peber og server straks.
Tips: De italienske aborio-ris (riso superfino) er
bedst til risotto.
Risen bevarer kerne (koger al dente) og jævner samtidig
risottoen, så den får sin rigtige konsistens.
Almindelige langkornede ris, ikke parboiled, kan evt erstatte
aborio-ris.
En rigtig risotto skal være blød og cremet, selvom risen har
kerne.
Det er derfor vigtigt at røre hyppigt og servere risottoen,
så snart den er færdig.
Se alle de bedste opskrifter med Risotto
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------