Logo

Risotto alle Vongole - De bedste

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Risotto alle Vongole - De bedste 

 
Her får du risotto i 5 spændende udgaver. Risotto er en italiensk ret, ofte tilsat grønsager. Risotto serveres mest som tilbehør eller som forret.
Forberedelse: 15 min. Tilberedning: 30 min. 4 personer.

 
# Ingredienser
1½ kg hjerte- eller blåmuslinger
2 fed hvidløg
1 løg
2 skalotteløg
30 g smør
1 spsk olie
350 g risottoris
1½ dl tør hvidvin
1 spsk aceto balsamico
25 g revet parmesan
10 stilke dild
salt og peber

 
* Tilberedning
Skyl og rens muslingerne. Læg dem i en stor gryde med 2½ dl vand.
Dæk til, og lad det småsimre 10 min, til skallerne åbner sig.
Si kogelagen, tilsæt ½ liter kogende vand, og hold det varmt.
Læg muslingerne i en skål med låg.

 
Pil hvidløg, løg og skalotteløg. Hak dem hver for sig.
Brun dem i en stor sauterpande med 20 g smør og 1 spsk olie.

 
Kom risen på panden, og vend den godt i fedtstoffet.
Tilsæt hvidvinen.
Krydr med salt og peber, og lad det koge sagte, til væsken er fordampet.
Tilsæt lidt varm kogelage, lidt ad gangen, efterhånden som den opsuges.
Rør hyppigt. Tilsæt aceto balsamico undervejs.
Fortsæt ca. 20 min, til risen er mør.
Tilsæt resten af smørret i bidder. Rør revet parmesan i risottoen.
Server risottoen straks med de varme muslinger i.
Drys med klippet dild.

 
Perlebyg med muslinger
Udskift risen med samme mængde perlebyg

 
Risotto med grillede kæmperejer
Erstat muslingerne med 20 ferske kæmperejer.
Skær dem igennem på langs, dryp skæresiderne med olie,
og giv dem 5 min under ovngrillen.
Servér risottoen med rejerne i.

 
Risotto med muslinger og artiskokker
Skær 4 artiskokhjerter (gerne friske) i tern, og brun dem med hvidløg,
løg og skalotteløg. Fortsæt som i hovedopskriften.

 
Risotto med rødfisk
Erstat muslingerne med 4-8 rødfiskefileter.
Steg dem på skindsiden med lidt olie, salt og peber.
Servér risottoen med fisken.

 
INFO: Risotto alle Vongole er en traditionel italiensk risret med muslinger, der er særligt populær i Campania, hvor den er en del af det traditionelle napolitanske køkken.

 
Se alle de bedste opskrifter med  Fisk  Skaldyr  Grønt  Salat  Tilbehør  Brød  Favoritter

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at få succes i køkkenet.

----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 2.274 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her