Logo

Rejebisque

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Rejebisque 

 
Bisque er pureret skaldyrssuppe. Oprindelig blev bisque udelukkende tilberedt på krebs, men siden 1600-tallet også på hummer, jomfruhummer, krabber og rejer.
Bisque er en glat, cremet, stærkt krydret suppe af fransk oprindelse, klassisk baseret på en bouillon af krebsdyr. Foruden chowder er bisque en af de mest populære skaldyrsupper
Forret. Arbejdstid: 45 min. Kogetid i alt: ca ½ time. Middelsvær at lave. Høj pris. 4 personer. 

 
# Ingredienser til Rejebisque
500 g (frosne, optøede) nordsørejer med skal
1 løg
3 stængler blegselleri
1 gulerod
2 modne tomater
3 stilke persille eller dild
smør
5 cl cognac
tør hvidvin
vand eller fiskebouillon

 
Endvidere:
smør
2 spsk hvedemel
1 tsk mild paprika
1 spsk konc. tomatpuré
salt og hvid peber
1 knsp cayennepeber
2½ dl fløde
*
Sådan laves Rejebisque
1. Pil rejerne.
Kom skallerne i en plastpose og knus dem let med en kødhammer.

 
2. Pil løget og skræl guleroden. Skær dem i terninger.
Skær blegsellerien i strimler.
Del tomaterne i kvarte.
Skyl persillen (dilden).
Varm smørret op i en stor gryde og svits grønsagerne (undtagen tomaterne) kort.
Kom de knuste rejeskaller i og svits endnu 5 min.
Kom tomatbådene i og varm dem igennem.
Hæld cognacen over og antænd den.
Spæd med hvidvin og vand (bouillon).

 
3. Lad suppen koge under låg 15 min.
Hæld suppen gennem en sigte og mas så meget kraft ud af skallerne som muligt.

 
4. Smelt smørret i en gryde og rør melet i.
Pisk den varme suppe i.
Smag til med paprika, tomatpuré, salt, peber og en anelse cayenne.
Lad suppen koge 5 min., inden fløden røres i.
Kom de pillede rejer i og lad dem netop blive varme.
Server suppen straks.

 
Tips: Server Flûtes til.
Lidt klippet dild kan drysses over suppen ved serveringen.
Rejer, der får for meget varme, bliver seje og kedelige.
Suppen kan forberedes til og med pkt. 3. Se Fiskebouillon.
Suppen kan jævnes med 2 spsk maizenamel rørt ud i fløden i stedet for at bage den op med smør og mel.
Suppen varmes op og smages til, inden jævningen piskes i.

 

Se alle de bedste opskrifter med Rejer

 
INFO: Ordet bisque har sin oprindelse i områderne omkring Biscayen, hvor det i 1600-tallet anvendtes om stuvninger af fjerkræ med skaldyr.
Bisque fremstilles ved, at skaldyrkød og skaller steges med urter, smagsforstærkes med hvidvin, cognac og krydderier, hvorefter det hele pureres og tilsættes fløde.

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 9.700 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Danmarks søer og åer er forurenede, gør Magnus Heunicke nok?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her