Logo

Røget hellefisk og lammekølle

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Røget hellefisk og lammekølle

 

Røget hellefisk er velegnet til en nem forret her med en avocadosalat. Lammekøllen serverer vi med bagte grønsager og kartoffelbåde, og gæsterne jubler...

 

Røget hellefisk med avocadosalat

4 personer. Arbejdstid: 25 min. Kødet er fryse-egnet

 

# Ingredienser til Røget hellefisk med avocadosalat:

8 skiver røget hellefisk

4 skiver hvedebrød

smør

 

Avocadosalat:

2 avocado (skåret i terninger)

2-3 spsk lime- eller citronsaft

2-3 stilke bladselleri (fintsnittet)

1 bundt radiser (i skiver)

2 spsk purløg (fintklippet)

salt og friskkværnet peber

4 blade grøn salat

*

Sådan laver du Røget hellefisk med avocadosalat:

Bland avocado med lime- eller citronsaft, bladselleri, radiser og purløg.

Krydr med salt og peber.

Anret salatblade og hellefisk på brød (evt. smurt med smør) og fordel avocado-salaten ovenpå.

Server straks.

 

Lammekølle med tomatsquashfad

Tomat-squashfadet kan nydes varmt, lunt eller koldt.

4-6 personer Arbejdstid: 1 time. Stege/bagetid: ca. 1 time og 30 min.

 

# Ingredienser til Lammekølle med tomatsquashfad:

1 lammekølle (uden nøgleben)

salt og friskkværnet peber

1 kg kartofler (skåret i både)

10 stilke frisk timian

3 spsk olie

 

Tomat-squashfad:

250 g skalotteløg (i skiver)

3 spsk olie

2-3 spsk vineddike

10 tomater (skiver)

2 små faste squash (skiver)

frisk basilikum

*

 

Sådan laver du Lammekølle med tomatsquashfad:

Krydr lammekøllen med salt og peber og brun den i ovnen i ca. 15 min. ved 250 °C.

Skru ned til 175 °C og steg i ca. 1 time, hvis den skal være rosa og ca. 15 min. mere, hvis den skal gennemsteges.

Lad stegen hvile i mindst 20 min., før den skæres i skiver.

 

Kartofler: Bland kartoflerne i en bradepande (med bagepapir) med timian og olie.

Bag sammen med lammekøllen ved varmluft de sidste 30 min. af stegens stegetid.

Skru ovnen op til 225 °C, når stegen er taget ud og bag kartoflerne yderligere 10-15 min., til de er gyldne.

 

Tomat-squashfad: Steg skalotteløg klare i olie.

Tilsæt eddike og krydr med salt og peber.

Læg løgene i bunden af et ovnfast fad og ovenpå skiftevis tomatog squashskiver i et jævnt lag.

Dæk til med stanniol og bag i ca. 30 min. ved 200 °C.

Anret med frisk basilikum.

 

Skær kødet i skiver og server med kartofler og grønsager.

 

TIPS: Brug evt. et stegetermometer.

Rosa lammekød steges til 65 °C, gennemstegt lammekød til 70 °C.

 


 

Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 13.885 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her