Logo

Rødtungesalat

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Rødtungesalat 

 
Forret. Frokost. Arbejdstid: ca 30 min. Ovntid, fisk: ca 10 min. Kogetid, bønner: 3-4 min. Let at lave. Høj pris. Kan tilberedes i mikroovn. 4 personer.

 
# Ingredienser til Rødtungesalat
4 rødtungefileter (ca )
smør
½ lime
salt og hvid peber

 
Endvidere:
1 lille hovedsalat
lidt radicchiosalat
lidt friséesalat eller feldsalat
haricots verts
1 avocado
4 kæmperejer (kinarejer), frosne, optøede

 
Dressing:
5-6 spsk olie
½ spsk hvidvinseddike
1 spsk limesaft
salt og peber
Ovnfast fad
*
Sådan laves Rødtungesalat
1. Sæt ovnen på 200 °C.

 
2. Skær rødtungefileterne igennem på langs.
Smør et ovnfast fad og læg fiskestykkerne tæt side om side.
Drys med salt og peber og dryp med limesaft.
Fordel resten af smørret over.

 
3. Sæt fadet midt i ovnen, til fisken er blevet hvid og føles fast, 8-10 min.
Lad fisken svale i fadet.

 
4. Kog haricots verts 3-4 min. i letsaltet vand, de skal stadig have lidt bid.
Lad dem dryppe af i en sigte. Del dem en gang eller to.

 
5. Skyl og slyng salaten. Arranger den på tallerkener.
Del avocadoen på langs, pil den, fjern stenen og skær kødet i lange smalle både.
Læg dem på salaten og dryp med lidt lime, så mørkner de ikke.
Fordel bønnerne.
Skær fisken i 2-3 stykker på skrå og læg den øverst.

 
Dressing:
6. Pisk olie, eddike og limesaft sammen.
Smag til med salt og peber og dryp dressingen over salaten.
Den skal bare skinne, ikke svømme.
Lad eventuelt salaten trække lidt, inden den serveres.
Læg de store rejer med skal ved.

 
Tips: Server salaten med Flûtes, Butterdejssnitter eller Croûtoner.
Grønne eller hvide asparges kan erstatte haricots verts.
Andre salattyper kan bruges, ligesom små spinatblade klæ'r denne salat.

 

Se alle de bedste opskrifter med Rødtunge

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 7.074 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her