Logo

Rødspætte med kartofler, karryremoulade og agurkesalat

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Rødspætte med kartofler, karryremoulade og agurkesalat

 
Nem opskrift på hjemmelavede rødspætter med karryremoulade. Fiskefileterne er også gode til en frokost på godt rugbrød og dryppet med citronsaft.
4 personer


# Ingredienser til rødspætter:
4 hele flåede rødspætter à ca. 250 g
1½ dl rugmel
smør og olie til stegning
¼ tsk groft salt
peber
1 citron i både

Agurkesalat:
½ agurk
1 dl æbleeddike
1 dl sukker
½ tsk hel hvid peber
2-3 laurbærblade
½ tsk groft salt

Kartofler:
800 g kartofler, fx asparges
½ tsk groft salt
1 bdt dild

Remoulade:
250 g pickles
2 dl græsk yoghurt, drænet
1 spsk karry
*

 
Sådan laver du rødspætte med kartofler, karryremoulade og agurkesalat:
Agurkesalat:
Skær agurken i tynde skiver, drys med lidt groft salt, og lad dem trække ca ½ time.
Kog eddike, sukker, hel peber og laurbærblade op, og køl blandingen af i køleskab.
Vrid væden ud af agurkerne, og hæld den kolde eddikelage over – så beholder agurkerne farven.

 
Kartofler:
Kog kartoflerne i vand med ½ tsk salt i ca. 20 minutter, og pil dem.
Hak dilden groft, og vend med kartoflerne.

 
Rødspætter:
Rens rødspætterne, og skyl dem i koldt vand.
Skær et snit halvvejs ned langs ryggen på rødspætten, og vend den i rugmel på begge sider.
Steg hver rødspætte gylden et par minutter i halvt smør og halvt olie på en hed pande, og krydr med groft salt og peber på begge sider.
Læg rødspætterne i en bradepande, og hæld smørret over.
Steg dem færdige i ca. 10 minutter i en forvarmet ovn ved 180 °C – de er færdige, når kødet let kan løsnes med en kniv.

 
Remoulade:
Hak pickles groft.
Rør den med drænet yoghurt og karry.

 
Anret de hele rødspætter, og kom stegeskyen over.
Servér med dildkartofler, agurkesalat, remoulade og citron i skåret i både.

 
Tips: Hvis det skal gå lidt hurtigere, eller du ikke kan få fat i hele rødspætter, så køb rødspættefileter i stedet. Du skal bruge 600 g i alt.
Rødspættefileterne skal ikke i ovnen – kun på panden.

 
Se alle de bedste opskrifter med rødspætte HER

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 10.045 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her