Logo

Rødspætte med blå Congo

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Rødspætte med blå Congo 

Vær så god - en herlig rødspætte med sprød grønsagspanering. Vi serverer den med en lidt anderledes kartoffelsalat. Vor grønsagspanering gør fisken saftig, tilfører fibre og vitaminer og suger meget mindre fedt end en almindelig panering.

Forberedelse 20 min. Tilberedning 10 min. 4 portioner

 

#Ingredienser

500-600 g rødspættefileter

1 gulerod

150 g rodselleri

1 stort porreblad

2 æg

1 dl hvedemel

salt og hvid peber

1-2 spsk smør eller margarine

 
KARTOFFELSALAT:
8 kogte blå congo kartofler
100 g letkogte haricots verts
1 rødløg, groft hakket
½ gul peberfrugt, groft hakket
2 saltagurker, groft hakkede
2 spsk kapers

 
DRESSING:
1½ spsk dijonsennep
2 spsk olie
3 spsk vand, salt og peber

 
* Tilberedning
1. Kartoffelsalaten: Skær de kogte kartofler i mundrette
bidder og bland dem med resten af ingredienserne.
Ryst dressingen i et glas med skruelåg. Ryst godt.
Hæld dressingen over kartoflerne, dæk med plastfolie og køl.

 
2. Skræl gulerod og rodselleri.
Hak det fint i foodprocessoren.
Finhak porren i hånden og bland med rodfrugterne.
Pisk æggene sammen i en dyb tallerken og hæld melet i
en anden dyb tallerken.

 
3. Krydr fisken med salt og peber.
Vend den derpå først i melet og dernæst i ægget og til sidst i
grønsagsblandingen.
Tryk grøntsagspaneringen godt til så den sidder rigtig fast.

 
4. Opvarm fedtstoffet på en pande og steg fisken i 2-3 min
på hver side.
Server fisken med den farverige kartoffelsalat.

 
Rødspætte med blå congo:
Pr. portion: Energi: Kcal 451 = kj 1894
Kulhydrat 42 g Protein 28 g Fedt 19 g (38%) Fibre 7 g

 
Tips:


Rødspætte med blå Congo 

Coleslaw lavet på fennikel smager godt til fisken.
# Du skal bruge følgende ingredienser:
1 fennikelknold (250 g)
1 bid hvidkål (250 g)
1 dl mager mayonnaise
2 spsk syrnet fløde
salt og peber
1 knsp kommen

 
* Striml fennikel og hvidkål fint.
Bland det med mayonnaise, syrnet fløde,
salt, peber og kommen.
Lad det trække i stuetemperatur i ca. 1 time
før servering så smagen trækkes godt frem.

 
Se alle de bedste opskrifter med Fisk og Skaldyr

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 5.495 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her