Logo

Rødspætte - info

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Rødspætte - info



Rødspætten er en fladfisk, der findes overalt i de danske farvande. Den er i øvrigt udbredt fra Middelhavet til Island og Hvidehavet. Den foretrækker steder, hvor bunden består af sten, sand og grus. De unge rødspætter findes på lavt vand, mens de voksne foretrækker 10-50 meters dybde.

 

Rødspætte. Engelsk: European Plaice. Latin: Pleuronectes platess

 
Sæson: Hele året. Højsæson: Maj - oktober.
Fredningstid: 15. januar - 30. april (nogle områder)

 
Holdbarhed: Max 48 timer, alt efter fiskens friskhed ved indkøb.  Fisk og skaldyr er letfordærvelige madvarer og bør helst opbevares under 2 °C. Da de fleste køleskabe i husholdningen køler ved højere temperatur - oftest 4-5 °C - bør fisken tilberedes samme dag.
Tilberedt fisk kan forlænge holdbarheden med 2-5 dage.

 
Anvendelse: Rødspætten er hvid, fast og mager i kødet. Den kan anvendes bl.a. stegt, dampet, kogt, røget og grillet.
Prøv fx
Stegte rødspættefileter med nye danske kartofler og persillesauce:
Vend filetterne i rugmel blandet med salt og peber og steg dem i lidt smør 2-3 min på hver side.
Server med kogte, pillede kartofler, en dejlig persillesauce og en stor håndfuld af den danske sommers friske grønsager (nyrensede, blancherede og let sauterede i en anelse smør).
eller
Stegt rødspætte med rødbeder og kapers

 
Frysning: 3-6 mdr ved -18 °C. Fisk og skaldyr skal være friske når de fryses ned.
Fiskekød forringes hurtigt i fryseren og bør ikke lagres længere end de anbefalede tider. Magre fisk bliver tørre og fede fisk bliver harske.

 
Kendetegn: Rødspætte tilhører gruppen af fladfisk og er en yndet spisefisk. På oversiden er den mørk med røde pletter og farven er tilpasset bunden, således at den nemmere kan skjule sig. Undersiden er hvid og nogle fisk kan have brune pletter på undersiden.
Rødspætten er en højrevendt fladfisk, dvs. at venstre øje (og side) er rykket vandret til højre side.

 
Levested: Rødspætten lever i Atlanterhavet fra det sydlige Spanien mod nord til Barentshavet og Island. I Østersøen hen til Gdansk og en helt normal fisk i de skandinaviske farvande.
Den foretrækker sand- eller lerbunde og ud til ca. 200 meter og vandet skal være køligt og saltholdigt.

 
Føde: Rødspætten hviler om dagen og søger aktivt  sin føde om natten. Den spiser muslinger, krebsdyr, orme, småfisk m.m.

 
Størrelse: Rødspættens væksthastighed afhænger af mængden af føde, antallet af rødspætter og vandets temperatur.
Den kan blive op til ca. 100 cm, men normalen er op til ca. 50 cm. Den kan veje op til ca. 7 kg, men normalt op til ca. 2 kg.
Rødspættens mindste fangstmål er 27 cm.

 
Kønsmodning: Fisken bliver kønsmoden når den er 4-6 år. Om efteråret nedsættes hunnens appetit. Fra januar til april gyder hunnen ca. 500.00 æg alt efter størrelse.
Efter 1-2 uger klækker æggene og de små fisk måler 5-6 mm. Ved klækning og de næste par måneder er ynglen pelagiske, dvs at de ikke er flade, men ligner almindelige fisk. Herefter begynder det venstre øje at vandre mod højre. Den lille fisk forvandles til en fladfisk og søger mod bunden. Hele foråret og sommeren over bliver den på det lave vand og om efteråret søger den mod dybere vand for at overvintre.

 
Fiskeart: Fladfisk (fiskene tilpasser sig omgivelserne og ynglen begynder deres liv som pelagiske fisk, indtil det ene øje begynder at vandre til den anden side og fisken søger ned til bunden og fortsætter livet dér)
Ernæring: Mager fisk (0-2 g fedt pr. 100 g fisk)
Rødspætte - info

 

Kendetegn

Rødspætten er en højrevendt fladfisk (dvs. at det venstre øje er vandret til højre side), hvor kroppens bredde uden finner er ca. halvt så stor som længden. Bag øjnene findes en buet række af 4-7 benknuder. Rødspætten har en glat, brun overflade på øjensiden med spredte røde eller orangerøde pletter, som også går ud på finnerne. Blindsiden er hvid. Rødspætten kan højst blive 100 cm, men den bliver sjældent over 50 cm.

 

Levested:

Rødspætten lever på sandet eller blandet bund fra kysten og ud til ca. 200 meters dybde. De fleste voksne rødspætter findes på 10 til 40 meters vand. De unge fisk på mindre dybder. Fisken er udbredt i det nordøstlige Atlanterhav fra Hvidehavet til. Den er almindelig i de skandinaviske farvande, særligt i Nordsøen.

 

Føde:

Rødspætten æder hovedsageligt børsteorme og tyndskallede muslinger, men tager også krebsdyr og småfisk. Den er mest aktiv om natten, mens dagen tilbringes halvt nedgravet i sandet. Æg og larver er pelagiske. 1-2 måneder efter klækningen forvandles fiskelarven til fiskeyngel og begynder at svømme med venstre side nedad.

 

Fangstmetode:

Den fanges med garn, snurrevod, bomtrawl og andre typer trawl. Fiskeriet er reguleret af kvoter. Mindstemål er 27 cm. Hunner med rogn er fredet fra den 15. januar til 30. april i Skagerrak, Kattegat, vestlige Østersø, Øresund, Isefjorden, Roskilde Fjord og Limfjorden.

 

Tilberedning:

Rødspætten er en god spisefisk med hvidt, fast kød. Den er en meget vigtig art i dansk konsumfiskeri. Rødspætten kan ligesom de andre fladfisk tilberedes på forskellige måder. De kan f.eks. steges, koges, frituresteges, tørres eller røges. Fladfiskene kan nemt erstatte hinanden i retter, hvor der skal bruges fladfisk. Kødet er fast og magert.

 

Sæson:

Sæson fra marts til november. Er dog fredet i visse områder fra 15. januar - 30. april. Spisekvaliteten topper i månederne august, september og oktober.

 

Ernæring og sundhed:

Rødspætten er en mager fisk. Den er særligt rig på jod og selen.

 
Opskrifter med Rødspætte

 
Tilbage til Råvarer.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 8.663 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her