Logo

Rødfisk med aspargessoufflé

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Rødfisk med aspargessoufflé 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 35 min. Kogetid, bouillon: ca 15 min. Kogetid, asparges: 3-4 min. Ovntid: ca 20 min. Middelsvær at lave. Høj pris. 4 personer. 

 
# Ingredienser til Rødfisk med aspargessoufflé
1-2 rødfisk (ca 1 kg)
500 g grønne asparges
salt

 
Fiskebouillon:
fiskeben og -hoveder
5 dl vand (evt. heraf 1 dl hvidvin)
1 løg
1 kvist timian
2-3 kviste persille
1 laurbærblad
salt

 
Aspargessoufflé:
1½ dl aspargesvand
1½ dl fiskebouillon
1 dl fløde
2 spsk maizenamel
3 æg
salt og hvid peber
Ovnfast fad
*
Sådan laves Rødfisk med aspargessoufflé
1. Flå fisken og fileter den. Se Fisk, filetering.
Fiskehandleren gør det gerne, men husk at få skind, skrog og hoved(er) med hjem.

 
Fiskebouillon:
2. Hak skrogene i mindre stykker med en tung kniv.
Læg skrog og hoved(er) m.m. i en gryde med vandet, det pillede, delte løg, timian, persille, laurbærblad og salt.
Kog bouillonen svagt under låg i 15 min.
Lad den trække yderligere 10 min. under låg. Si den.

 
3. Kog bouillonen ind uden låg, til der er ca 1½ dl tilbage.

 
4. Bryd den træede ende af aspargesene og skyl dem.
Skær aspargesene i 3-4 cm lange stykker.
Kog først rodenderne 10 min. i letsaltet vand, så aspargessnitterne i den siede kogelage herfra.
Sådan får man den mest intensive aspargessmag frem.
Er der ikke aspargeskogelage nok, må der suppleres med vand.
Aspargessnitterne skal netop være dækket.
Kog dem under låg 3-4 min.

 
5. Tag aspargesene op med en hulske.
Kog aspargesvandet ind uden låg, til der er ca 1½ dl tilbage.

 
Aspargessoufflé:
6. Bland fiskebouillon og aspargesvand i en gryde og bring det i kog.
Pisk fløde, æggeblommer og maizenamel sammen i en skål.
Hæld lidt af den varme bouillon i æggemassen, og kom det tilbage i gryden.
Varm op under piskning, til saucen tykner; den må ikke koge.
Tag gryden fra varmen.
Sæt ovnen på 200 °C.

 
7. Pisk hviderne stive og vend dem i saucen.
Krydr med salt og peber.

 
8. Skær rødfiskefileterne i 5-6 cm brede stykker og læg dem i et letsmurt ovnfast fad sammen med aspargesene.
Hæld saucen over.

 
9. Sæt fadet i ovnen ca 20 min., til overfladen er hævet og gylden.
Server straks.

 
Tips: Server Flûtes eller Butterdejssnitter til.

 

Se alle de bedste opskrifter med Rødfisk

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 5.734 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her