Tilbehør. Arbejdstid: 15 min. Kogetid: 20-30 min. Let at lave. Lav pris. Kan tilberedes i mikroovn.
# Ingredienser
til Rødbeder, kogte
500 g små nye rødbeder
1 tsk salt pr. l kogevand
* Sådan
laves Rødbeder, kogte
1. Skyl rødbederne under rindende, koldt vand.
Fjern trevler og eventuelle blade, men skær ikke i selve
rødbeden, så løber rødbedesaften ud i kogevandet.
2. Kom rødbederne i en gryde med letsaltet vand.
Bring det i kog og lad rødbederne koge møre under låg ved
svag varme 20-30 min.
Kogetiden afhænger af rødbedernes størrelse og alder.
Prøv med en nål, om rødbederne er møre: den skal gå nemt
igennem.
3. Hæld kogevandet fra rødbederne og skyl dem kort i koldt
vand.
4. Gnid skrællen og stilkenderne af og server rødbederne
meget varme.
Tips: Server rødbederne sammen med andre grønsager
eller alene.
Strimlede passer de fint i salatskålen.
Server hakket persille eller purløg samt rørt eller smeltet
smør til.
Smørret kan smages til med friskreven peberrod, så udelades
persille/purløg.
Flødepeberrod
og Maître
d' hotel smør er også velegnet tilbehør.
Kogte pillede rødbeder kan holde sig i køleskabet 3-4 dage.
Se alle de bedste opskrifter med Rødbede
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------