Rød mojo - mojo rojo
Mojo er en klassisk spansk dip, som smager skønt til grillet kød, nye kartofler eller som dressing til en salat. Tilbered gerne din mojo en
uge før, den skal bruges, så smager den af mest! Den holder sig fint i
køleskabet i et glas med låg.
#
Ingredienser til rød mojo:
2 røde peberfrugter
½ frisk rød chili
4 fed knuste
hvidløg
1½ dl hvidvinseddike
½ dl olie eller rapsolie
1 tsk paprika
salt
friskkværnet peber
*
Sådan laver du rød mojo:
Skyl og rens peberfrugterne.
Skær dem i grove stykker, og blend dem godt i en
foodprocessor.
Tilsæt chili og hvidløg, og blend igen.
Tilsæt eddike og olie, og blend til en let tyk konsistens.
TIPS: Du kan evt komme en håndfuld afskallede mandler med i
blenderen.
Mojo som udtales Måkro med et næsten stumt K eller Moho som
de indfødte siger, er en autentisk & delikat sauce fra De Kanariske Øer.
... Ordet Mojo er spansk og betyder i virkeligheden flydende. Der er mange
forskellige Mojo'er som oprinder fra blandt andet Caribien, Cuba, Nord Afrika
og Spanien.