Logo

Pyt i pande

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Pyt i pande

 
Alternativ biksemad eller ugens rester anrettet sammen i et fad. Stop spild af mad og tryl dine rester om til denne dejlige pyt i pande
Til 4 personer. Tilberedningstid: ca ½ time. Ikke fryseegnet

 
# Ingredienser
8 kogte kartofler
2 løg

1 fed hvidløg
2-300 g stegt oksekød (eller andre kødrester)
30 g smør
persille
salt og peber

4-6 spsk hakkede, syltede rødbeder eller agurker
4 æggeblommer

 
* Fremgangsmåde
1. Skær kartofler og kød i små terninger; hak løgene groft.
2. Brun kartoflerne i 10 g smør, drys med salt og peber og læg dem i to striber i et stort ovnfast fad. Sæt det i ovnen eller varmeskabet (70-80 °C).
3. Svits de grofthakkede løg i 20 g smør, tilsæt kødet.
Pres hvidløg over og bland det godt
4. Fordel kød og løg midt på fadet.
Læg hakkede rødbeder/agurker mellem kartoflerne og løg-blandingen.

5. Drys hakket persille over retten.
Lav fire fordybninger; slå en rå æggeblomme ud i hver (evt i æggeskallen) eller lav 4 spejlæg og server til pyt i pande.

6. Der skal rugbrød, smør, sennep og Worcestershiresauce på bordet.


Pyt i pande 



INFO: Pyttipanna er stykker af kogt kartoffel blandet med løg grønsager og kødstykker og stegt på en varm pande. Retten serveres ofte med spejlæg og/eller syltede rødbeder og gerne med HP-sauce, worcestershire sauce (engelsk sauce) og/eller ketchup til, samt ofte med rugbrød ved siden af. Retten kan også serveres med bearnaisesauce.
Retten er oprindelig en måde at anvende rester fra tidligere måltider, altså biksemad.

 
Biksemad er oprindeligt et sømandsudtryk for plukkekød, hvorfor biksemad med stor sandsynlighed har nære relationer til det maritime køkken. Biksemad kan, så vidt vides, dateres tilbage til 1800-tallet. Biksemad er en varm ret, som tilhører det traditionelle danske køkken.
Den svenske "pyttipanna" er den samme ret som biksemad.

 
Pyttipanna, også pytt i pande, (norsk), pyttipannu (finsk), er et sammensurium af mad, der ligner en biksemad. Udtrykket er svensk for "små stykker i pande". Det er en populær ret i Sverige, Norge og Finland og i Danmark, hvor den bærer navnet biksemad, der bogstaveligt betyder "blandet mad".
Traditionelt bestående af kartofler, løg og enhver form for hakket kød, såsom pølse, skinke eller kødboller, terninger og derefter stegt, serveres det ofte med et stegt æg, syltede rødbedeskiver, syrlige syltede agurkeskiver, kapers og nogle gange ketchup eller brun sauce. Fadet blev oprindeligt lavet af rester af tidligere måltider, men nu er det langt mere almindeligt at tilberede pyttipanna fra de bedste ingredienser. Frosne pyttipanna af mange sorter kan købes i næsten alle svenske, danske, norske og finske supermarkeder. Der findes mange varianter af retten, inklusive vegetariske og veganske retter.
Pyttipanna er ofte forkortet til pytt, især når der henvises til varianter som oxpytt (pyttipanna lavet med oksekød) eller krögarpytt ("kroens mesters pytt", lavet med mere fine terninger og kartofler).

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 13.357 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her