Logo

Pizzadej på 3 måder

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Pizzadej på 3 måder 

 
Det er ikke ligegyldigt hvilken pizzadej du bruger, så her er et par bud på nogle rigtig gode opskrifter. Fælles for dem alle er dog sprødheden.
Bedst hvis du har en bageplade eller bagesten.

 
Forskellige pizzadeje:
1. Pizzadej på 1 time
2. Pizzadej på 4 timer
3. Pizzadej på 24 timer
Tomatsauce til pizza

 
Forskellige metoder:
Kagerulle-metoden (meget let)
Trykke/strække-metoden (let)
Skål-metoden (let)
Den italienske metode (svær)

 

Pizzadej på 1 time

Inden du går i gang med dejen, bør du lægge din pizzasten i ovnen, og skrue op på maksimal varme. For at fremskynde hæveprocessen, skal du tilsætte citronsaft eller vineddike og lidt mere gær, end du normalt ville gøre.

 
# Ingredienser
2 dl lunt vand (20 °C)
300 g pizzamel fx Tipo 00
1 tsk salt
10 g gær (1/5 pk)
1 spsk citronsaft eller vineddike
5 spsk olie (eller anden madolie)

 
* Tilberedning:
Opløs gæren i det 20 °C varme vand.
Tilsæt de øvrige ingredienser.
Ælt dejen indtil den slipper skålen (æltetiden afhænger af meltypen).
Lad derefter dejen hæve lunt i 15 minutter.
Gør en hånd våd og "vend" dejen i skålen.
Grav ned mellem dej og skål, så dejen igen slipper skålen.
Lad pizzadejen hæve 15 minutter mere, og hæld den ud på et meldrysset bord.
Del derefter dejen til to kugler, drys lidt mel på dem og "spænd" dem op.
Lad kuglerne hæve lunt og tildækket en halv time.
Nu er din pizzadej parat til at blive formet/strukket.
Bemærk den sprøde bund, selvom der var våde tomatstykker på fyldet!
Til toppen

 

Pizzadej på 4 timer

Denne pizzadej giver plads til spontanitet, uden at man skal haste den igennem.

 
# Ingredienser
300 g pizzamel fx Tipo 00
2½ dl koldt vand
5 spsk rapsolie
1 tsk salt
5 g gær (som en stor ært)

 
* Tilberedning
Opløs gæren i det kolde vand
Tilsæt de øvrige ingredienser, og ælt dejen i røremaskinen indtil dejen slipper skålen.
Lad dejen hæve i skålen, overdækket i 3 timer, hvor du en gang i timen, med våd hånd, blidt vender dejen, og sørger for at den slipper skålen hele vejen rundt.
Når den har hævet i 3 timer, hælder du dejen ud på et meldrysset bord, og folder den sammen i melet indtil den ikke længere klistrer til hænderne.
Derefter deler du den i to pæne kugler, som du smører ind i olie og lader hæve dækket med en plastpose eller plastfilm i 1 time.
Nu er dejen klar til at blive formet/strukket.
Til toppen

 

Pizzadej på 24 timer

Her får du den gode italienske udgave af en pizzadej. Det kræver lidt øvelse.

 
# Ingredienser
325 g italiensk pizzamel fx Tipo 00).
Har du ikke Tipo 00 mel, kan du i stedet bruge 250 g almindeligt hvedemel + 100 g durummel.
2½ dl koldt vand
5 spsk oliven- eller rapsolie
1 tsk salt
2 g gær (som en lillebitte ært)

 
* Tilberedning
Opløs gæren i vandet
Tilsæt de øvrige ingredienser og rør dem sammen med en ske.
Lad dejen hæve natten over ved stuetemperatur.
Næste morgen hælder du dejen ud på et meldrysset bord, deler den i to kugler.
Smør kuglerne ind i olie og placer dem med pæn afstand på et fad.
Dæk dem med plastfilm og sæt dem i køleskabet.
Tag dejen ud af køleskabet 2 timer før du skal bruge den.
Nu kan du strække/forme dejen.
Til toppen

 

Tomatsauce til pizza

Her finder du en god hjemmelavet italiensk Tomatsauce til pizza.

 
Forskellige metoder:
Ønsker du at pizzaen skal blive vellykket, kan du med fordel vælge en af følgende metoder:


Pizzadej på 3 måder 

Kagerulle-metoden

Denne metode er meget enkel og god til grov pizzadej.
Form en kugle, og tryk den flad.
Placer kagerullen i midten af dejen og rul fremad.
Placer derefter igen rullen på midten af dejen og rul tilbage.
Vend så dejen og gentag samme rullemønster.
Bliv ved med at vende imens du gentager rullemønstret.
På den måde vil du få en bund der er ensartet, dvs. har samme tykkelse over hele fladen.
God til meget grov pizzadej, eller hvis du fx vil rulle din dej ud på et lag solsikke- eller græskar kerner.


Pizzadej på 3 måder 

Trykke/strække-metoden

Denne metode er let at lære, og giver et rigtig fint resultat.
Med lidt træning bliver pizzaen rund og tynd - og du får fuld kontrol over kantens tykkelse.
Til toppen

 

Skål-metoden

Det drejer sig om en serveringsskål “Blanda Blank” til 69,- i rustfrit stål, som fås i Ikea.
Vendt på hovedet er skålen ideel hjælper når det gælder om at lave pizzaen tynd og rund.
Du tager ganske enkelt din færdige pizzadej, drysser mel på både dej og skål, og begynder så at trække/trykke pizzadejen ned over skålen. Resultatet er en tynd rund pizza.


Pizzadej på 3 måder 

Den italienske metode

Så begynder det at blive svært.
Det går bare hurtigt når italienske bagere laver pizzabunde.

 
Vidste du det om pizzadej?
Den første pizzadej blev lavet i Italien, nærmere bestemt i Napoli.
Før pizzaen blev populær, måtte den dog lide i mange år. Lide er måske et for stærkt ord, for spist og nydt blev den da, men det pæne borgerskab så skævt til den og betragtede den som “streetfood”, altså mad der kun blev serveret på gaden.
Pizzaen som vi kender den, med tomatsauce og ost, blev først “opdaget” efter at de opdagelsesrejsende havde taget tomaten med til Europa i slutningen af 1500-tallet. I starten var den kendt som et fladbrød, bagt på en tung dej smurt i fedtstof, som derefter blev bagt sprødt.
I starten var det mest ansjoser og ost der prydede fladbrøds pizzaen.
Dengang brugte man restvarmen i ovnen til at bage flade brød (formentlig af dejrester) med det der nu var tilovers i køkkenet. Derefter solgte de dem til gadehandlere, som solgte dem videre til folket på gaden.

 
Pizzaen blev da også hurtigt populær blandt folket, og de første pizzeriaer dukkede op.
Det var først i 1800-tallet, da det hvide mel blev billigere, at den tunge pizzadej blev afløst af en lettere og mere luftig udgave.
På en måde kan man godt sige at en pizzadej bagt på fuldkornsmel kommer nærmest originalen.
Man mener at den klassiske “Pizza Margherita” opstod i 1889, da dronning Margherita af Savoy var på besøg i Napoli. Her sendte den lokale pizzabager Raffaele Esposito 3 forskellige pizzaer til dronningen. En med olie, en med små sild og en med tomatsauce, basilikum og mozzarella.
Brevet hvori hun takkede pizzabageren for maden, kan stadig ses den dag i dag i Napoli, på det berømte Pizzeria Brandi.
Hendes yndlingspizza, ja – du har nok gættet det, blev opkaldt efter hende.
De røde, hvide og grønne farver på pizzaen har sikkert også været med til at gøre den ekstra populær i støvlelandet, da det samtidig er farverne i det italienske flag.
Pizzadejen tog senere med de italienske immigranter til USA, hvor den hurtigt blev populær. Herfra har den ikke set sig tilbage og der er vel ikke et barn eller en voksen i verden der ikke kender og elsker pizzaen.
Til toppen

 

Se alle de bedste opskrifter med Pizza

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 6.894 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her