Logo

Pizza, grundopskrift

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Pizza, grundopskrift 


Pizza er et fladt rundt brød med topping af olie og tomatsauce, samt få - eller flere ingredienser som topping af forskellig type. Den kan købes på et pizzeria, en restaurant, eller den kan være hjemmelavet. Pizzaer fås også dybfrosne; de kan købes i supermarkeder m.m.

Billedet viser en Pizza Margherita, en typisk Napolitansk pizza

Til 4 personer. Tilberedningstid: 20 min. Hævetid, ialt: 45 min. Bagetid: 20-25 min. Fryseegnet

 
# Ingredienser:
25 g gær
1½ dl vand
½ tsk salt
2 spsk olie
250 g pizzamel (4 dl) Tipo 00

 
* Tilberedning:
1. Rør gæren ud i vand.
Tilsæt salt og olie og bland melet i til en passende konsistens.
Ælt dejen godt sammen. Stil den til hævning 30 min.

 
2. Rul dejen ud til en stor, rund plade og lav en kant hele vejen rundt.

 
3. Fordel fyld over og lad pizzaen efterhæve 15 min.

 
4. Bag pizzaen 20-25 min ved 225 °C.
Spis pizzaen mens den er varm.

 
Tips
Pizzamel er blandet af forskellige stærke hvedesorter, og har et højere glutenindhold end almindeligt hvedemel. Det giver brødet en finere hæveevne, en dejlig, fyldig smag og en god sej krumme.
1-2 dl af melet kan erstattes med grahamsmel, hvis du ønsker en grovere pizza.

 
Forslag til fyld


Pizza med tomat
Fordel et tyndt lag tomatpuré over pizzabunden.
Kom skivede tomater over og drys med salt, peber og merian, oregano og/eller basilikum.
Drys reven ost over.
Bag pizzaen 20-25 min ved 225 °C.

 
Pizza med ansjoser
Fordel osteskiver og tomatskiver over pizzabunden.
Kom ansjosfileter og olivenskiver over og drys evt. med lidt reven ost.
Bag pizzaen 20-25 min ved 225 °C.

 
Pizza med champignon og bacon
Skær 4-6 tomater i skiver og lad dem snurre i lidt olie på panden.
Pensl den udrullede pizzabund med olie og kom tomaterne over.
Krydr med salt, peber og oregano.
Fordel 2-3 dl reven ost og 100 g skivede champignon over.
Dæk med baconskiver.
Bag pizzaen 20-25 min ved 225 °C. Drys hakket persille over.

 
INFO: Hjemmelavet pizza
Du går sjældent galt i byen med en hjemmelavet pizza! Det bedste ved en hjemmelavet pizza er, at du helt selv styrer, hvordan den skal smage. Du kan lave en klassisk pizza med tomatsauce, dit yndlingsfyld og - selvfølgelig - rigelig ost! Du kan også lave en hvid pizza, hvor tomatsaucen skiftes ud med mascarpone, ricotta eller cremefraiche og toppes med fx tynde skiver kartoffel og pesto.
Pizzadejen kan også laves på forskellige måder, fx som en lys pizzadej med durummel eller som en grov pizzadej med rugmel. Du kan også eksperimentere med et sundere alternativ til den klassiske hvedebund og prøve at bage en pizza med blomkålsbund, en pizzabund lavet på kikærtemel eller måske en pizza med sprød kartoffelbund.

 

Se alle de bedste opskrifter med Pizza og med Ost

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 6.762 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her