Logo

Pitabrød

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Pitabrød

 
Pita eller pitabrød er et rundt hvede fladbrød med gær. Pita er det græske ord for flad. Pitabrød kommer fra, og er meget brugt i det tyrkiske køkken og ellers i Middelhavsregionen.
Pitabrødene her er ganske lette at lave og indholdet kan variere næsten i det uendelige.
8-10 stk. Tilberedningstiden for pitabrød er ca 2 timer. Heraf er arbejdstiden ca 25 minutter.

 
# Ingredienser til pitabrød:
25 g gær (svarende til ½ pakke)
3 dl vand
1 spsk sukker
1 tsk groft salt
500 g hvedemel (svarende til ca 8 dl)
*

 
Sådan laver du pitabrød
Du starter med at smuldre gæren og røre den ud i lunkent vand.
Tilsæt herefter sukker, salt og ca. ¾ af melet.
Ælt så en dej under tilsætning af evt. mere mel.
Dejen skal være smidig, blød og glat.
Lad dejen hæve tildækket ca. 1 time ved stuetemperatur.

 
Tænd ovnen på 250 °C
Efter hævning deles dejen i 8-10 stykker.
Rul dejstykkerne ud til pandekager med en diameter på ca. 12 cm.
Sæt pitabrødene på en bageplade med bagepapir. Lad dem nu efterhæve ca. 15 min.

 
Bag dem midt i ovn ved 250 °C i 6-9 min.
Pitabrødene skal puffe op og danne et indre hulrum.
Afkøl sluttelift pitabrødene på en rist.
Så er dine hjemmelavede pitabrød klar til at blive serveret.
Husk at du kan komme meget forskelligt fyld i brødene, læs mere om det under tips.

 

 
Tips til Pitabrød:
Der bliver 8-10 stk pitabrød i opskriften. Pitabrødene smager også dejligt dagen efter de er bagt.
Du kan eventuelt også fryse pitabrødene.
Pitabrødet stammer fra det tyrkiske køkken. Her og i middelhavsområdet bliver pitabrødet brugt meget til falafel, kebab og humus.

 
Pitabrødene er perfekte som nem og hurtig aftensmad eller som en solid snack.
Og så er der mange muligheder for fyld. Prøv for eksempel hummus som fyld.
Du finder opskriften på hjemmelavet humus her.
 
Du kan også forsøge dig med et indhold af blandt andet tun, salat, agurk og ærter og krydderurtedressing. Du kan se opskriften på hjemmelavet krydderurtedressing her.

 
Det er også blevet moderne i Danmark at spise pitabrød med shawarma.
 Hvis du selv vil prøve at lave shawarma, finder du en opskrift her.

 
Fyld også dine pitabrød med massere af grønsager som gulerødder, agurker, salat, tomat eller radiser, som giver fylde og crunch i brødet.
Vi synes også at lidt ost i pitabrødet kan gøre meget for helhedsoplevelsen. Brug for eksempel revet mozzarella ost og kom det i brødet, mens det stadig er lunt, så osten smelter.
Velbekomme, og god fornøjelse med dine pitabrød. 

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 10.322 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her