Pilaf (fra tyrkisk pilav) er en risret, der oprindeligt
kommer fra Sydasien og Persien.
Retten bliver tilberedt af langkornede ris kogt i krydret
fond i en gryde eller pande. I nogle tilfælde bliver risen ristet i olie eller
smør med forskellige krydderier, inden fond tilsættes. Retten kan indeholde
løg, kød, grøntsager, tørret frugt og en blanding af krydderier. Afhængig af
det lokale køkken bliver de forskellige ingredienser tilføjet under
tilberedningen, eller efter at retten er færdig.
Kabuli palaw, en populær ret i Pakistan og nationalret i
Afghanistan
Pilaf og lignende retter kendes fra Balkan, Mellemøsten,
Kaukasus, Centralasien, Sydasien, Østafrika, Indien, Latinamerika og Caribien.
Risretten er hverdagsmad og nationalret i de afghanske, armenske,
aserbajdsjanske, baluchiske, bukhari-jødiske, iranske, pakistanske, swahiliske
(kenyanske og tanzanianske), usbekiske, tadsjikiske og tyrkiske køkkener.
Se gode opskrifter
på Kogebog.dk: Rispilafeller Gratinerede squash med krebsehaler