Fladfisk med fint
fyld - Her får du forslag til fiskeretter som kan serveres for gæster.
Prøv rødspætte, søtunge eller den store pighvar, som rækker til 5-6 personer.
Til 5-6 personer.
Tilberedningstid: ½ time. Stegetid: 45-50 min. Ikke fryseegnet
# Ingredienser
1 pighvar på ca 2 kg
salt og peber
1 citron
100 g smør
1 løg
4 spsk hakkede
krydderurter, fx persille, dild, estragon
2½-3 dl hvidvin
500 g champignoner
2 spsk mel
2½ dl piskefløde
* Tilberedning
1. Rens og skyl
fisken.
Pighvar flåes ikke,
og hovedet skal blive på til denne tilberedning, men gællerne skal fjernes.
Drys fisken med salt
og lad den trække hermed i 10 min.
2. Skyl fisken for
salt og tør den.
Skær et snit langs ryg benet på fiskens mørke side.
Lad kniven følge
benene ud mod siderne, så der dannes to dybe »lommer«.
Læg fisken i et smurt, ovnfast fad.
3. Rør 50 g smør
sammen med 2 spsk af citronsaften, 1 revet løg og krydderurterne.
Kom det i »lommerne«
på fisken.
Hæld halvdelen af
vinen i fadet og dæk med låg eller folie.
Sæt fadet i en 200
°C varm ovn i 45-50 min.
4. Svits imens de
skivede champignoner i resten af smørret.
Rør melet i og spæd
med fløden samt resten af vinen, så det bliver til en jævn stuvning.
Smag til med salt og
peber.
Spæd med lagen fra
fiskefadet så stuvningen nu bliver til en jævn sauce.
Server denne
champignonsauce til sammen med små kogte kartofler.
Skindet på pighvar
spises ikke, men fjernes umiddelbart før fisken spises.
Fedtlaget, der
sidder under skindet, giver smag og kraft.
Champignonerne, der er smørristede kan kommes i fyldet, og saucen kan så
serveres som en fløde-vinsauce.
Se også Rødspætte
med rejefyld eller info om
pighvar HER