Logo

Perfekte kartofler - bedst på Kogebog.dk 💘

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Perfekte kartofler - bedst på Kogebog.dk 💘 

 
Når man tilbereder kartoffelretter, er det vigtigt at være opmærksom på, at der findes et utal af forskellige sorter på markedet. Vælg en sort, der egner sig specielt til den valgte opskrift.

 
En opskrift kan angive, at kartoflerne skal være nye, faste, melede eller gamle. Det kan umiddelbart synes lidt svært at gennemskue, men det er i virkeligheden ganske enkelt. Helt overordnet er der bare to slags; de melede og de faste kartofler.

 
De faste kartoffelsorter har et højere indhold af vand end de melede. De har ofte en relativt tynd skræl og et kød, der kan være helt gulligt i farven og lidt voksagtigt i konsistensen. Faste kartofler koger ikke så let ud og har ikke så let ved at smuldre, når de fx skæres i stykker til kartoffelsalat. Derfor er netop faste kartofler velegnede til salater. Ligeledes er de det bedste valg, når man ønsker at servere almindelige, kogte kartofler. Derimod er de ikke gode, hvis man ønsker at lave kartoffel­mos eller pommes frites. Sorter som Bintje, Hansa og asparges er gode, kogefaste kartoffelsorter.

 
De såkaldte »nye« kartofler er som regel også fine i salater, men check altid, hvilket land de kommer fra; nye kartofler, der er blevet transporteret helt fra Egypten, er smagsmæssigt ikke at sammenligne med dem, der blev gravet op på Samsø i morges.

 
Melede kartofler har generelt et lavere indhold af vand og sukker. På grund af det høje stivelsesindhold, bliver de bløde og luftige, når de bages i ovnen eller moses. De melede kartofler suger hurtigt smag og fedtstof til sig, og er derfor gode i retter, hvor der fx skal opsuges mælk eller bouillon. Som en tommelfingerregel er bagekartofler altid melede og derfor gode til den type retter. Alternativt kan man vælge »gamle« kartofler, altså kartofler med en tyk, mørk skræl.

 
Når du køber kartofler, så vær altid omhyggelig med at tjekke kvaliteten. Kartoflen skal føles hård og fast. En kartoffel, der er svampet at føle på og runken i skrællen, er ikke værd at investere i. Ligeledes bør du fravælge kartofler, der er begyndt at spire, eller som har sorte, rådne pletter. Enkelte gange kan man opleve kartofler, der er klart grønne i skrællen; de bør omgående smides ud, da den misfarvede del kan være giftig.

 
Kartoflerne bør opbevares på et mørkt og køligt sted. Tag dem altid ud af plasticposen og læg dem over i en papirspose eller en kasse; de vil holde sig friske længere på denne måde. Kartoflen er i virkeligheden en meget næringsrig grønsag, men forkert opbevaring og overkogning dræner den for vitaminer.

 
Se alle de bedste opskrifter med Kartofler

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (1 stemmer)
Siden er blevet set 2.284 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her