PÅ kinesisk vis er Pekinggryden
krydret med ingefær og hvidløg. Det kinesiske køkken lægger megen vægt på, at
maden er en lige så stor fryd for øjet, som den er for ganen.
Til 4-6 personer.
Marineringstid: 2 timer. Tilberedningstid: ca ½ time. Fryseegnet
# Ingredienser
750 g svinekam eller
mørbrad
4 spsk sherry
4 tsk soya sauce
1 tsk farin
1 tsk st. ingefær
4 fed hvidløg
4 spsk olie
3 store løg
2 grønne
peberfrugter
4 store tomater
2 dl bouillon (af
terning)
1-2 tsk maizenamel
salt og peber
* Fremgangsmåde:
1. Skær kødet i små,
tynde skiver.
2. Rør en marinade
af sherry, soyasauce, 2 spsk olie, farin, ingefær og to pillede, pressede
hvidløgsfed.
3. Vend kødet i
marinaden og stil det køligt i et par timer.
4. Pil løgene og
rens peberfrugterne.
Skær begge dele i
tynde ringe.
5. Hæld kogende vand
over tomaterne.
Lad dem stå et
øjeblik. Flå dem og skær dem i stykker.
6. Dup kødet tørt i
køkkenrulle og brun det i olien i en gryde.
Tag det op.
7. Læg løgene i
gryden og lad dem gyldne.
Tilsæt
peberfrugterne.
Lad det snurre i 5 min.
Læg kødet tilbage i
gryden.
Tilsæt tomater,
bouillon, marinaden og to pressede hvidløgsfed.
Læg låg på og lad
det snurre, til kødet er mørt og grønsagerne sprøde.
8. Jævn saucen, men
den skal være tynd og smag den til.
Server løse ris til.