Tilbehør. Arbejdstid: 30 min. Trækketid i salt: 12 timer. Trækketid i glas: mindst 1 døgn. Let at lave. Mellem pris.
# Ingredienser
til Peberfrugtpickles
8 peberfrugter (gerne i forskellig farve)
1 spsk salt
Lage:
¾ dl vineddike
2 laurbærblade
1 tsk sorte peberkorn
1 spsk gule sennepsfrø
175 g sukker (ca )
evt konserveringsmiddel
Endvidere: perleløg
Sylteglas
*
Sådan laves Peberfrugtpickles
1. Skyl og tør peberfrugterne.
Del dem på langs og befri dem for frøstol og kerner.
Skær dem i smalle strimler på tværs.
Læg peberstrimlerne i en skål og bland dem med saltet.
Lad dem trække tildækket og svalt 12 timer.
2. Pil løgene.
Kom dem evt i kogende vand et par min. så går skallen
lettere af.
3. Skyl peberfrugterne fri for salt i flere hold vand.
Tryk dem tørre med køkkenrulle.
Lage:
4. Hæld vineddiken i en gryde og tilsæt laurbærblade,
peberkorn, sennepsfrø og sukker.
Bring blandingen i kog.
Kom løgene i lagen og lad dem koge med et par min.
Tilsæt evt konserveringsmiddel efter brugsanvisningen på
emballagen.
5. Fordel peberfrugtstrimlerne i rengjorte sylteglas.
Hæld den varme lage over og fordel løgene i glassene.
Bind glassene til.
Tips: Peberfrugtpickles er en god ledsager til kød,
fisk og fjerkræ, men smager også godt til et stykke smørrebrød. En skive
skrællet peberrod i hvert glas giver ekstra smag.
Se alle de bedste opskrifter med Peberfrugt
Se alle de bedste opskrifter med Pickles
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------