Logo

Peberfrugter, farserede, i gryde

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Peberfrugter, farserede, i gryde 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 25 min. Kogetid: 25 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 5-6 personer   

 
# Ingredienser til Peberfrugter, farserede, i gryde
5-6 peberfrugter


Fyld:
500 g hakket lammekød
1 løg
3-4 fed hvidløg
lågene fra peberfrugterne
2 æg
½ dl vand, bordvin eller bouillon
4-5 blade frisk salvie eller 1 tsk tørret
salt og peber

 
Endvidere:
2 ds flåede tomater
*
Sådan laves Peberfrugter, farserede, i gryde
1. Skyl peberfrugterne og skær et låg af dem ved stilkfæstet og fjern frøstolen og alle kernerne.
Hak frugtkødet fra lågene fint.

 
Fyld:
2. Pil løget og hak det fint eller riv det. Knus hvidløgene.
Bland løgene og den finthakkede peberfrugt med kødet.
Tilsæt æggene enkeltvis og rør derpå vand, vin eller bouillon i.
Rør farsen godt og krydr med fintklippede salvieblade, salt og peber.

 
3. Fordel farsen omhyggeligt i peberfrugterne og tryk den godt fast.
Anbring dem i en gryde, der netop rummer dem.

 
4. Hak de flåede tomater groft og kom dem i gryden til peberfrugterne sammen med saften fra den ene af dåserne.
Væden skal nå knap halvt op om peberfrugterne.

 
5. Bring gryden i kog under tætsluttende låg, dæmp varmen og lad peberfrugterne koge svagt, til farsen er gennemkogt, ca 25 min.

 
6. Tag peberfrugterne op med en hulske og anret dem på et varmt fad.
Smag tomatsaucen til med salt og peber og server den til.

 
Tips: Server retten med Kartoffelmos eller løse ris.
Brug gerne forskellige farver peberfrugter.
Andet hakket kød, der ikke er for magert, kan bruges.
Peberfrugterne kan også fyldes med en almindelig frikadellefars. Se Frikadeller.

 

Se alle de bedste opskrifter med Peberfrugt

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 6.356 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her