Logo

Pastagratin med zucchini

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Pastagratin med zucchini 

Dette er en sprød, men alligevel saftig gratin, som passer fint som et hverdagsmåltid. Den er oveni købet meget billig. Gratinen har et relativt højt kalorieindhold. Spis gerne en salat til forret, så stilles
sulten lidt. Og så får du ekstra vitaminer med i købet.

Forberedelse 35 min. Tilberedning 20 min. 4 portioner

 

# Ingredienser
200 g pasta, fx makaroni
2 zucchinier (squash)
1 bundt forårsløg eller 1 porre
2 bøftomater
100 g kogt medister
4 kviste timian
1 bundt persille
1 spsk olie
salt og peber
2 æg
2 dl cremefraiche
1 tsk paprika
1 dl reven stærk ost
1 nip reven muskat
smør eller margarine til fadet

 
* Tilberedning
1. Læg pastaen i kogende saltet vand og kog den
efter pakkens anvisninger.
Spul pastaen i koldt vand og lad den dryppe godt af.

 
2. Skyl og rens zucchini og forårsløg (eller porren).
Del zucchini på langs og skær dem i ½ cm tykke skiver.
Skær forårsløg i tynde ringe.
Skold og flå tomaterne og skær dem i store tern.
Skær pølsen i 2 cm tykke skiver. Hak timian og persille.

 
3. Sæt ovnen på 200 °C.
Opvarm olien på en pande og svits zucchini og forårsløg.
Krydr med timian, salt og peber.
Læg låg på og lad det stege 10 min.

 
4. Bland æg, cremefraiche, paprika, persille og ost i en skål.
Rør pasta og grønsagsblandingen i.
Bland det godt og smag til med salt, peber og muskat.

 
5. Smør et stort ovnfast fad med fedtstof.
Læg grønsags- og pastablandingen i.
Stil fadet i ovnen og gratiner i ca. 20 min.

 
Pastagratin med zucchini:
Pr. portion: Energi: Kcal 545 = kj 2289
Kulhydrat 41 g Protein 21 g Fedt 33 g (54%) Fibre 4 g

 
Tips:


Pastagratin med zucchini 

En delikat tomatsauce fuldender gratinen.
Følgende tomatsauce kan laves både med
friske tomater og med tomater på dåse.
Pil og hak 1 løg fint.
Opvarm lidt olie på en pande og steg løget
mørt og blankt.
Skold, flå og tern 2-3 tomater eller tilsæt 1 dåse
hele tomater med væde.
Tryk dåsetomaterne itu og bland dem godt med løget.
Tilsæt lidt salt og peber og lad saucen koge ind.
Smag til med 1 nip sukker.
Krydr efter smag med fx hakket frisk basilikum
eller koriander.
Eller smag til med spidskommen eller cayennepeber.

 
Se alle de bedste opskrifter med Pasta/nudler  eller Ris/bønner/gryn

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 5.694 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
kogebog
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her