Pasta er den italienske betegnelse for dej. Det omfatter nu
diverse dejprodukter som spaghetti og makaroni, penne, rigatoni, pappardelle og
mange flere (se nedenfor), samt diverse suppetilbehør som stjerner, horn,
spiraler, muslingeskaller osv. Hver egn har sin betegnelse, således er fx
tagliatelle og fettuccine stort set det samme, det sidste navn er afledt af
udseendet, det første af fremstillingsmetoden, eftersom tagliare, betyder at
skære ud, fettuccia betyder et bændel.
Frisklavet pasta er bedst, og den kan nu købes mange steder, eller man kan lave
den selv. Kogetiden for frisk pasta er meget kort, 4-8-10 min., afhængig af
størrelse og evt fyld.
Den pasta, de fleste kender, er pasta asciutta, der betyder
»tørret dej«, og som omfatter tørrede pastaprodukter, som herover nævnt.
Pasta kan laves med og uden æg, det fremgår af emballagen.
Bedst er pasta lavet med hård hvede, den såkaldte durum-hvede, også det fremgår
af emballagen. Tørret pasta skal koge væsentlig længere end frisk, det varierer
lidt fra produkt til produkt, også her må man rådføre sig med emballagen. Der
fås pasta i forskellige udgaver, fx som pasta gjort grøn med spinat (se
Fettuccine verdi) og pasta gjort rød med tomat eller rødbede. Hertil kommer
forskellige former for fyldt pasta.
Pasta skal koges i rigeligt, letsaltet vand. Nogle mener, at
den klæber mindre, hvis der kommes et par dråber olie i vandet, andre mener
omvendt, at pasta kun skal koges i vand. Det afhænger mest af produktet, noget
klæber mere end andet, og begge metoder lykkes i reglen. Kogt pasta (spaghetti)
må aldrig skylles. Vandet skal slås af i en sigte, sekundet før pastaen kommes
i en varm skål og serveres, gerne vendt med en klat smør.
Det er almindelig kendt, at pasta ikke må koge karakterløs, men skal koges »al
dente«, til tanden møder lidt modstand »har bid«. Det skal dog med, at pasta
ikke må have nogen decideret hård kerne.
Vi importerer hovedsagelig tørrede pastaprodukter fra
Italien og Grækenland, men laver også tørret pasta herhjemme.
Pasta er det overordnede begreb der anvendes til at beskrive
italienske varianter af nudler fremstillet af mel, vand og æg. Igennem tiderne
har italienerne opfundet mere end 300 forskellige pasta typer, så der er ikke
noget at sige til, at man kan blive lidt forvirret over det store udbud!
Grundlæggende findes pasta i to forskellige kategorier,
tørret eller frisk, der yderligere kan antage to forskellige grundlæggende
former, nemlig lang eller kort. Inden for disse grundlag findes der en lang
række forskellige varianter. I denne guide kan du se billeder og korte
beskrivelser af de mest populære typer af pasta.
Forskellige typer
Pasta
Pasta
|
Type
|
Beskrivelse
|
|
Acomo Pepe
|
Meget lille, perle-formet pasta type.
|
|
Bucatini
|
Tykke, hule, sugerørslignende pasta.
|
|
Bumbola
|
Pasta formet som en bi.
|
|
Cannelloni
|
Kød-fyldte pastarør.
|
|
Capelli d'Angelo
|
Englehårs pasta. Den tyndeste lange pastaform.
|
|
Conchiglie
|
Pasta formet som en muslingeskal.
|
|
Capellini
|
Meget tynde, runde pastatråde
|
|
Cavatappi
|
Rørformet pasta formet som en proptrækker eller spiral.
|
|
Cresti di Gallo
|
Brun pasta formet som en bue.
|
|
Ditali / ditalini
|
Korte pastarør, der ligner makaroni.
|
|
Farfalle
|
Medium stor pasta, formet som en butterfly.
|
|
Fettuccine
|
Flade og brede pastatråde.
|
|
Fusilli
|
Hul, proptrækker- eller spiralformet pasta.
|
|
Gemelli
|
Mellemstor pastatype der er formet som to korte stykker
sammensnoet spaghetti.
|
|
Gnocchi
|
Små melboller lavet af kartofler, mel eller gryn.
|
|
I gomiti
|
Kort og buet, rørformet pasta formet som en halvcirkel.
|
|
Lasagne
|
Flad pastaplader der er ca 6 cm brede og 25 cm lange.
|
|
Linguine
|
Smal, flad pasta.
|
|
Lumache
|
Snegle-formede pastaskaller.
|
|
Lumaconi
|
Store pastaskaller.
|
|
Mostaccioli
|
Diagonalt skåret, rør-formet pasta.
|
|
Makaroni
|
Pastarør der både kan være lange og korte.
|
|
Nudler
|
Tynde pastatråde: ægnudler, risnudler, glasnudler og fuldkorn.
Købes tørre eller ferske.
|
|
Orecchiette
|
Lille øreformet pastatype.
|
|
Orzo
|
Pasta, der normalt bruges i supper.
|
|
Penne rigate
|
Diagonalt skåret rør-formet pasta med riflet overflade.
|
|
Perciatelli
|
Tykke, hule pastatråde.
|
|
Radiatore
|
Kort, riflet og "pjusket" pastatype
|
|
Ricciolini
|
Ca 5 cm lange pastastrimler, let snoede.
|
|
Rotelle
|
Pasta formet som et hjul.
|
|
Ravioli
|
Pastapuder fyldt med kød eller spinat.
|
|
Rigatoni
|
Store, ribbede rør.
|
|
Rotini
|
Proptrækker- eller spiralformet pasta, cirka 3 cm lange.
|
|
Spaghetti
|
Runde, tynde pastatråde.
|
|
Tagliatelle
|
Tynde strimler af båndpasta.
|
|
Tortellini
|
Små pasta-"hatte" med kødfyld.
|
|
Trenette
|
Lange, smalle strimler af pasta.
|
|
Vermicelli
|
Runde, tynde pastastrenge - tyndere end spaghetti.
|
|
Ziti rigati
|
Mellemstor rørformet pasta, let buet.
|
Se de bedste opskrifter med Pasta
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------