Logo

Pasta med skinke og ærter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Pasta med skinke og ærter

 

Lækker cremet pasta med ærter i flødesauce og skinke. Duften vil brede sig i dit køkken, når du krydrer maden med et dryp citrus. Klik her og se opskriften. Du kan bruge en rest skinke fra søndagsmiddagen til denne nemme ret.

Arbejdstid: 20 min. Koge/stegetid: 15 min. Ikke Fryse-egnet. 2 personer. Er du alene så halver portionen.

 

# Ingredienser til Pasta med skinke og ærter:

1 løg (finthakket)

½ spsk olie

1 dl madlavningsfløde

150 g skinke (terninger)

1 tsk fintrevet skal af en usprøjtet citron

1 fed hvidløg (finthakket)

200 g tør fettuccine (eller 250 g frisk)

125 g små fine ærter

1 bundt purløg (hakket)

 

Salat:

½ salathoved

1-2 gulerødder

1 spsk olie

1 spsk vineddike

salt og peber

*

 

Sådan laver du Pasta med skinke og ærter:

Steg løgene blanke i en gryde med olie (uden at de tager farve).

Tilsæt fløde, skinke, citronskal, lidt citronsaft og hvidløg og lad saucen koge et par min.

Kog pastaen i en stor gryde letsaltet vand efter pakkens anvisning.

Lad pastaen dryppe af i en sigte.

Lun ærter og purløg i saucen og vend pastaen grundigt rundt i saucen.

Tilsæt evt. lidt vand, hvis pastaen suger al saucen med det samme.

 

Salat: Skyl og tør salaten og bryd den i store stykker.

Riv gulerødderne groft og vend dem med salaten.

Rør olie og vineddike sammen og vend dressingen i salaten.

Smag til med salt og peber, og evt. lidt citronsaft.

Server pastaen, straks den er klar, og spis salaten efter pastaen, ligesom man gør i Italien.

 

Pasta med skinke og ærter


 

Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (7 stemmer)
Siden er blevet set 20.060 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her