Logo

Parmesantærte, lammefilet og kræmmerhuse med vaniljeis

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Parmesantærte, lammefilet og kræmmerhuse med vaniljeis

    

Parmesantærten er serveret på en tallerken fra fajancebyen Moustiers. Bag på alle tallerkenerne står »Ulla & P.F. Collet«, som fik dem lavet for 15 år siden i Frankrig. Vinglassene er belgiske Lalaing glas, det lille vandglas er svensk fra Rejmyre. Det dobbeltriflede sølvbestik stammer fra Clara Krag-Iuel-Vind-Frijs fra Frijsenborg. Det var en del af hendes brudeudstyr.

 
Parmesantærte til 8 personer
# Ingredienser:
Mørdej:
100 g smør
2½ dl hvedemel
1 æg
lidt salt
*

 
Mel og smør skæres og hakkes i småstykker, til det smuldrer (evt. i foodprocessor).
Tilsæt æg og salt, og så snart dejen samler sig, klappes den til en flad pandekage.
Hviler koldt ½ time, før den rulles ud på et melet bord og lægges i en tærteform.
Prikkes i bunden med en gaffel og bages ved 200 °C ca. 10 min., til den er lysebrun.

 
# FYLD:
100 g reven parmesanost (frisk)
4 dl piskefløde
lidt salt
1 æg og 1 æggeblomme
*

 
Pisk alle ingredienser let med elpisker, så det bliver en anelse tykt.
Hæld blandingen i den let afkølede tærtebund og bag den færdig i ca. 15 min.
Den skal være godt brun og føles halvstiv.
Serveres evt. med radiser eller blandet salat med lidt vinaigrette-dressing og valnødder.

 
Parmesantærte, lammefilet og kræmmerhuse med vaniljeis

 
Lammefileten og de dekorative grønsager, økologiske. 8 pers.

 
# Ingredienser til Lammefilet med rosmarin/appelsinmarinade:
1 dobbelt lammeryg på ca. 2 kg
salt, evt. peber

 
Marinade:
2 spsk olie
saft af ½ citron
saft af ½ appelsin
revet skal af ½ appelsin
2 spsk kinesisk soya
½ spsk stødt tørret rosmarin (nyindkøbt!)
10 g frisk hakket ingefær
1 stort fed hvidløg, hakket

 
Sauce:
1 dl cremefraiche 38%
½ dl piskefløde
50 g smør
1½ dl lammefond (eller bouillon)

 
Sprøde kartofler:
8 store bagekartofler
2-3 spsk olie
50 g revet ost
salt og peber
(evt. 50 g smør)

 
Stegte gulerødder:
6 gulerødder
1 spsk olie
timian

 
Forårsløg:
16 forårsløg
lidt bouillon
salt og peber.
*

 
Lammefileterne skæres fri af rygbenet, så man har 2 pæne stykker.
Skindsiden ridses i tern på skrå.

 
Alle ingredienserne blandes til marinaden og lammekødet lægges heri i 3-4 timer.
Vendes en gang.
Kødet lægges i et ildfast fad med marinaden og steges ved grill og stærk varme let rosa ca. 8-12 min. (pas på, at grillen ikke brænder sværen).
Steges på begge sider.
Kødet pakkes ind i stanniol og holdes varmt, mens man laver saucen.
Husk at drysse lidt salt og evt. peber på de færdige fileter.

 
Sauce: Marinaden fra de stegte lammefileter hældes i en gryde sammen med creme fraiche, lammefond (kogt på benene med nogle grønsager eller lavet af bouillonterning), piskefløde og et par dråber kulør og koges lidt ind.
Smag til med mere krydderi, hvis det ønskes.
Det er vigtigt at bruge en god fond (som kan være kogt på andre ben).
Saucen sies før servering og piskes op med smørret.

 
Sprøde kartofler:
Kartoflerne skrælles og skæres i tynde skiver.
En bageplade smøres med olie og kartoflerne lægges i fine rækker på pladen.
Drys med salt og peber samt et tyndt lag revet ost.
Olie eller tynde smørklatter spredes jævnt henover, og kartoflerne bages ved 200 °C i ca. ½ time, til de er let brune og sprøde.
Må ikke stå for længe før servering, så bliver de bløde.

 
Stegte gulerødder:
Gulerødder skrælles og skæres ud i stave på 3-4 cm 's længde.
Steges et par min. i lidt olie på en pande, krydres med salt, peber og lidt
frisk timian. Skal være sprøde ved servering.

 
Forårsløg:
16 forårsløg renses, deles evt. hvis de er tykke.
Dampes under låg i lidt bouillon 1-2 min., til de er faldet lidt sammen.
Drys med salt og peber.

 
Parmesantærte, lammefilet og kræmmerhuse med vaniljeis

 
Ingefær-kræmmerhuse med vaniljeis, hakket syltet ingefær og kumquat
(ca. 28 stk.)


# Ingredienser:
Dej:
125 g smør
125 g sukker
125 g lys sirup
125 g hvedemel
saft og revet skal af 1 citron
2 tsk stødt ingefær
*

 
Smørret smeltes i en gryde med sukker og sirup, blandes godt og kommes i et fad, hvor melet i forvejen er blandet med ingefær og citronskal.
Citronsaften tilsættes, og det røres godt sammen.
Dejen sættes på bagepapir med teske, 4 portioner ad gangen, da dejen flyder ud under bagning. Bages ved 200 °C, til de er lysebrune, de må ikke blive mørke, da de så smager bittert.
Afkøles let og formes til kræmmerhuse og sættes i fx glas.
Når de er helt kolde, kan de lægges i en kagedåse og gemmes et par uger, til de skal bruges.
Ved servering fyldes de med en god vaniljeis og pyntes med hakket syltet ingefær og friske kumquat i skiver (pil evt. kerner ud).
Lægges på et fad eller stilles i sukker i en skål.

 
Opskrifter fra Gl. Kjøgegaard

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 16.787 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her