Logo

Pandekager med frugtsoufflé

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Pandekager med frugtsoufflé 

 
Dessert. Arbejdstid: 1 time. Kogetid, sukkerlage: 5 min. Kogetid, creme: 5 min. Ovntid: ca 12 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. 4 personer. 

 
# Ingredienser til Pandekager med frugtsoufflé
Dej:
60 g hvedemel ()
1 tsk sukker
1 knsp salt
1½ dl mælk
2 æg
reven skal af 1 lime
25 g smeltet smør

 
Sukkerlage:
½ dl vand
½ dl sukker (ca )
reven skal af 1 lime

 
Frugt:
2 bananer
2 limefrugter

 
Creme:
1 æg
1 spsk sukker
½ spsk maizenamel
1 dl mælk

 
Endvidere:
2 æggehvider
1 spsk sukker
lidt smør
Ovnfast fad
*
Sådan laves Pandekager med frugtsoufflé
Dej:
1. Bland mel, sukker og salt og rør det glat med mælken.
Pisk æggene i. Smelt smørret og rør det i sammen med den revne limeskal.
Lad dejen hvile tildækket, mens sukkerlage og creme laves.

 
Sukkerlage:
2. Kog vand, sukker og reven limeskal sammen, 5 min. Afkøl lagen.

 
3. Pil limefrugterne, fjern så meget af den hvide hinde som muligt, og skær fileterne fri med en skarp kniv.
Skræl bananerne og skær dem i skiver.
Kom straks frugterne i den kolde sukkerlage.
Pres saften ud af »limeresterne« i lagen.

 
Creme:
4. Pisk æg, sukker, maizenamel og mælk sammen i en lille gryde.
Undgå aluminium, det misfarver retter med æg og mælk.
Bring cremen lige til kogepunktet under stadig piskning.
Tag gryden fra varmen, så snart cremen tykner, og lad den afkøle.

 
5. Varm en lille pande (15- i diameter).
Fordel ca ½ dl dej i et tyndt lag, lettest ved at vippe panden.
Det er kun nødvendigt med fedtstof på panden til den første pandekage.
Bag pandekager af hele dejportionen.
Sæt ovnen på 220 °C.
Smør et ovnfast fad, der rummer pandekagerne.

 
6. Tag frugterne op af lagen og vend dem i cremen.
Pisk æggehviderne stive med sukkeret og vend dem forsigtigt i.
Kom en skefuld souffléfyld på hver pandekage og rul den om.
Læg pandekagerne i fadet med sammenføjningen nedad.

 
7. Sæt pandekagefadet midt i ovnen i 10-12 min.
Server de souffléfyldte pandekager dampende varme.

 
Tips: Pandekagerne kan forberedes til og med punkt 6.
Citron kan erstatte lime, beregn 1 citron til frugtfyldet og skær frugtkødet i mindre stykker uden om hinderne.
Lidt vaniljesukker kan røres i den varme creme. ½ tsk stødt kardemomme og lidt fintrevet citronskal kan blandes i pandekagedejen.

 

Se alle de bedste opskrifter med Pandekager

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 5.092 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her