Logo

Palmekål - info

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Palmekål - info

Palmekål kan bedst beskrives som en mellemting mellem grønkål og spinat. Kaldes også sortkål. Den kan bruges både stegt, stuvet eller rå, hvis man kan lide en lidt rustik salat og pepper den op med en kraftig dressing (sennepsdressing eller måske sesam/chili).

 
Palmekål. Engelsk: Lacinato kale, Cavolo nero, Dinosaur kale. Latin: Brassica oleracea convar. acephala var. sabellica. Italiensk: cavolo nero.
 
Sæson: Dansk: oktober-december. Import: -

 
Holdbarhed: 1-3 uger i køleskab

 
Anvendelse: Skylles grundigt og grove ribber fjernes. Svind: ca 40%
Brug den i supper, i risotto, i wokretter, i sauté og meget mere.

 
Frysning: Ja. Bladene ribbes fra stammen og skæres i strimler. Blanchér dem i saltet vand og køl af. Vrid vandet fra og frys dem i små portioner.

 
Palmekål er forholdsvis ny i det danske køkken. Den stammer fra Italien og er meget populær i Toscana-området. På engelsk kaldes den bl.a. også Tuscan Kale.
Kålen har lange, smalle blade og er let krøllede ligesom savoykål. Bladenes farve er mørkt blågrønne. Hvis planten står alene kan den minde om en palme med krøllede blade, heraf navnet palmekål.


Den er en yderst alsidig grønsag og kan anvendes på flere måder. Den er fantastisk i solide retter som supper, men den er også god i lettere retter som salater.


Kålen er bedst når den har fået en smule frost. Vælg blade som ikke er længere end 40-50 cm, ellers begynder de at blive skarpere i smagen. Blade med huller eller brune/gule pletter sorteres fra.

 
Opskrifter med Palmekål 
eller

 
Pasta med palmekålpesto:
# Du skal bruge:
1 lille bundt palmekål (14-18 stilke)
500 g fettuccine pasta
50 g nødder
3 fed hvidløg
tørret chili
olie
frisk revet parmesan
*
Skyl kålen godt og kog den i vand og lidt salt i ca. 15-20 min.
Når kålen har kogt, blendes kålen med nødder og en smule af kogevandet og lidt olie.
Steg lidt hvidløg.
Den blendede palmekål hældes i panden, tilsættes lidt tørret chili.
Lad simre i 5-10 minutter. Smag til med salt.
Imens koges pastaen næsten al dente i rigeligt og saltet vand.
Vandet hældes fra (gem ¼ dl til saucen) og pastaen lægges over i den grønne sauce med den kvarte dl pastavand.
Rør nu pastaen godt rundt, på høj varme, til saucen sætter sig.
Tilsæt en stor skefuld revet parmesan og rør det ind i retten til den er dejlig cremet.
Server rygende varm, med masser af frisk revet parmesan på toppen.


Tilbage til Råvarer.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (11 stemmer)
Siden er blevet set 12.272 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her