Logo

Pæretærte med honning - meilleur sur Kogebog.dk 💘

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Pæretærte med honning - meilleur sur Kogebog.dk 💘 

 

Denne udsøgte pæretærte er allerbedst, når den serveres lun, drysset let med flormelis. Pærerne kan udmærket erstattes af en anden type frugt.

Forberedelsestid 25 min + 25 min afkøling. Tilberedning 50 min. Krævende. Til 6 pers.

 
# Ingredienser
TÆRTEDEJ
150 g hvedemel
2 spsk sukker
75 g smør, hakket
1 æg, let sammenpisket
½ tsk vaniljesukker
60 g honning
250 g pærer fra dåse
1 æg
1 tsk kartoffelmel
40 g sukker
1¼ dl piskefløde
flormelis, til drys

 
* Tilberedning
1. Tærtedej: Ovnen forvarmes til 200 °C.
Melet sigtes ned i en stor skål. Tilsæt sukker.
Gnid smørret ind i melet med fingrene.
Den færdige blanding skal have konsistens som revet parmesan.
Ryst skålen for at tjekke, at alt smørret er jævnt fordelt.
Lav en lille fordybning i midten.
Hæld æg og vaniljesukker i fordybningen. Saml dejen med hænderne.
Tilsæt evt. en smule vand, om nødvendigt.
Når dejen er glat, formes den til en kugle.
Dejen må ikke æltes for længe, så kan den blive sej.
Pak dejen ind i husholdningsfilm og stil den i køleskabet i 20 min.

 
2. Hæld honningen i en lille gryde og giv den et kort opkog.
Honningen bliver lidt mørkere i farven.
Hæld væden fra dåsepærerne og stil den til side.
Skær pærerne i 1 cm tern og vend dem i den karamelliserede honning.
I en separat skål røres æggene sammen med fløde, kartoffelmel og sukker.
Stil skålen til side.

 
3. Tærtedejen udrulles, til den er ca. 3 mm tyk.
En 18-20 cm tærteform eller springform beklædes med dejen.
Dæk dejen med et stort stykke bagepapir, der er klippet i facon, så det passer.
Fyld formen op med tørrede bønner eller lign.
Lad tærten hvile i køleskabet i ca. 5 min, inden den stilles i ovnen.
Forbag tærtebunden i 10 min og tag den ud. Fjern bønner og bagepapir.
Tag pærerne op af honninglagen med en hulske og fordel dem i et jævnt lag på tærtebunden.
Hæld æggeblandingen herover.
Bag tærten i 12 min ved 200 °C, skru ovnvarmen ned til 170 °C og bag videre i 25 min.

 
4 Rør honninglagen og væden fra pærerne sammen i en lille gryde.
Kog denne blanding ind, til den er tyknet.
Pensl lagen ud over tærtens overflade.
Lidt flormelis sies ud over tærten umiddelbart inden serveringen.

 
Se alle de bedste opskrifter fra Frankrig

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 2.392 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her