Logo

Ovnstegt kylling, stikkelsbær og nye løg

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Ovnstegt kylling, stikkelsbær og nye løg


Stikkelsbær smager formidabelt i det salte køkken. Specielt sammen med lyst kød. Her i en nem ovnret med saftig kylling og bløde, nye løg. Drys med masser af karse, det giver ekstra kant til smagen og ser smukt ud ved servering.

Brug tiden på at hygge dig, mens aftensmaden passer sig selv i ovnen. Her får du en opskrift på nem mad i fad, hvor du blot skal forberede råvarerne.

4 personer.

 
# Ingredienser:

4 nye løg med top, delt i både

400 g friske stikkelsbær

4 hele kyllingelår eller 8 underlår

4 spsk olie

1 tsk salt

friskkværnet peber

½ tsk sukker

2 dl hvidvin

1 dl kyllinge- eller grønsagsbouillon

1 bakke med karse, klippet
Tilbehør:

nye kartofler eller perlebyg

godt brød

grøn salat
*

 
Sådan laver du ovnstegt kylling, stikkelsbær og nye løg
Tænd ovnen på 180/160 °C varmluft.
Fjern stilken på stikkelsbærrene med en lille kniv.
Vend løg, stikkelsbær og kylling sammen med olie, salt, peber og sukker i et ovnfast fad.
Hæld hvidvin og bouillon ved, sæt fadet i ovnen og lad retten stege i ca. 45 minutter, til det hele er gyldent, mørt og kyllingen gennemstegt.

 
Server retten varm eller lun med nye kartofler, kogt korn eller bare godt brød og frisk salat.

 
Tips: Brug fennikel eller perleløg i stedet for nye løg.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 8.020 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her