Her er mit bud på bagte rødbeder i ovn, hvor de lækre rodfrugter
får den helt rigtige smag. Jeg håber du kan lide opskriften, og du må meget
gerne tildele den din vurdering fra 1-5 stjerner. Del også gerne dine tips til
bagning af rødbeder i kommentarfeltet.
Bagte rødbeder er sundt og lækkert tilbehør, og de er nemme
at lave.
Vær dog lige opmærksom på, at rødbeder farver en del på både
hænder, skærebræt og andre omgivelser, så vær forsigtig. Du kan med fordel tage
en frysepose på hånden og ligge en på skærebrættet – det tager i hvert fald det
værste af det.
Opskriften er til fire personer.
# Ingredienser til bagte rødbeder:
400 g rødbeder
25 g smør
2 spsk balsamico eddike
1 tsk rørsukker
salt og friskkværnet peber
frisk timian
*
Sådan laver du bagte rødbeder:
Skræl rødbederne og skær dem i mundrette stykker.
Husk, at rødbeder
farver meget, så brug handsker og vær forsigtig med tøj og andet.
Smelt smørret på en meget varm pande, og svits hurtigt
rødbederne.
Kom så balsamico ved, og skru lidt ned for varmen.
Lad det simre lidt ind i 4-5 minutter.
Giv også rødbederne 1 tsk rørsukker, lidt salt og
friskkværnet peber.
.
Beklæd et ovnfast fad med bagepapir, og kom rødbederne i
fadet.
Bag nu rødbederne i 30 minutter ved 190 °C varmluft.
Stik i rødbederne for at mærke om de møre. det gør ikke
noget, at de har lidt "bid".
De er faktisk bedst, hvis ikke du bager dem helt møre.
Tag fadet ud af ovnen, og vend en lille håndfuld frisk
timian i rødbederne.
Dryp dem evt også med lidt olie.