Logo

Ovnbagte nakkekoteletter og chokolade-tiramisu

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Ovnbagte nakkekoteletter og chokolade-tiramisu

 


Ovnbagte retter skal have tid, men giver mørt og velsmagende kød, og her midt i den mørke tid er det opmuntrende med gode dufte fra køkkenet.

 
Nakkekoteletter med jordskokker og krydret kartoffelmos
4-6 personer. Arbejdstid: 30 min. Stegetid: ca. 1 time. Fryseegnet

 
# Ingredienser til Nakkekoteletter med jordskokker og krydret kartoffelmos:
6 tykke nakkekoteletter
15 g smør
1 spsk olie
salt og friskkværnet peber
4-6 porrer
2-3 stilke frisk timian eller 1-2 tsk tørret
2 dl hvidvin
300-400 g portobellosvampe eller markchampignon

 
Tilbehør:
500 g jordskokker

 
Grov kartoffelmos:
1 kg melede kartofler
4-5 fed hvidløg citronskal (øko)
1 dl olie
3-4 spsk hakket persille

 
Tilbehør:
citronbåde og bredbladet persille
*

 
Sådan laver du Nakkekoteletter med jordskokker og krydret kartoffelmos:
Skrub jordskokkerne grundigt med en grønsagsbørste. til de er fri for jord.
Læg dem i et ovnfast fad eller på en bageplade med bagepapir, og bag dem i ca. 2 timer ved 160 °C varmluft.
De bliver bløde indvendigt, og seje og brune udenpå.

 
Dup koteletterne tørre med køkkenrulle.
Brun dem i gyldent smør og olie på en pande ved god varme i 1 min. på hver side.
Krydr med salt og peber.

 
Rens porrerne, og skær dem i tynde skiver.
Læg dem i bunden af et ovnfast fad sammen med timian.
Læg koteletterne oven på, og hæld hvidvin ved.
Dæk fadet til, og stil det i ovnen sammen med jordskokkerne i den sidste time, til koteletterne er møre.

 
Kog kartoflerne møre i vand med pillede hvidløgsfed.
Kasser næsten alt kogevandet, men gem lidt.
Stød kartofler og hvidløg til en grov mos med en kartoffelmoser.
Tilsæt fintrevet citronskal, olie og persille.
Spæd evt. med lidt af kogevandet, til mosen har en passende konsistens.
Smag til med salt og peber.

 
Rens svampene, steg dem på en tør pande, og vend dem i stegeskyen i koteletfadet.
Smag til med salt og peber.
Server nakkekoteletterne med porrer, stegesky bagte jordskokker, kartoffelmos, citronbåde og persille.

 
Ovnbagte nakkekoteletter og chokolade-tiramisu
Jordskokker

 
Chokolade-tiramisu med bananchips
Tiramisu er en dessert der næsten falder i alles smag. Denne er toppet med chokolade og bananchips. Er du også fan af den formidable italienske dessert?
4 personer. Er I kun to Ovnbagte nakkekoteletter og chokolade-tiramisu, så halver opskriften. Arbejdstid: 30 min. Hviletid: mindst 1 time.

 
# Ingredienser til Chokolade-tiramisu med bananchips:
½ liter mælk
80 g. mørk chokolade
evt. lidt sukker
8 ladyfingers
3 æg
25 g sukker
300 g mascarpone

 
Drys:
chokoladekrymmel eller hakket, mørk chokolade
tørrede bananskiver
*

 
Sådan laver du Chokolade-tiramisu med bananchips:
Varm mælken i en gryde, og tilsæt stykker af chokolade.
Rør til en ensartet konsistens og afkøl.
Fordel ladyfingers (evt. knækket i halve) i 4 portionsglas, og hæld chokoladen over.
Del æggene i blommer og hvider.
Pisk æggeblommer og sukker til tykt skum.
Rør mascarponen cremet, og vend den sammen med æggeblommeskummet.
Pisk æggehviderne stive, og vend dem i cremen.
Fordel cremen i glassene, og sæt dem i køleskab i mindst 1 time.
Drys med chokoladekrymmel eller hakket chokolade, og stik bananchips i cremen lige før servering.

 


 
Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 9.689 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her